Hæklede kunstværker af Lulu Kaalund

Har du ikke de helt vilde planer i weekenden? Så har vi fundet den fineste udstilling af Lulu Kaalund, som du helt sikkert bør tage ind og se.

im teaser udstilling
© V1 Gallery // Lulu Kaalund

Lulu Kaalund er kendt for hendes hæklede designs – og hendes samarbejder med store modemærker som Ganni og Anne Sofie Madsen. Lulu Kaalund er tidligere kok, men begyndte at hækle for at fordrive tiden, og hun fik hurtigt en masse tilhængere af hendes designs.

I dag har Lulu over 20.000 følgere på Instagram, hvor hun deler ud af hendes hæklede værker, der inkluderer en bred vifte af både beklæningsitems og interiør. Hendes skarpe sans for komposition og farvearbejde skinner tydeligt igennem i hendes værker, der altid er rig på farver og organiske mønstrer.

Lulus hæklede kunstværker er blevet udstillet på flere forskellige gallerier – og nu kan du selv få glæden af at opleve hendes værker helt tæt på, når V1 Gallery i denne weekend åbner dørene op for hendes udstilling, der går under navnet My So-Called Life.

Hvor: V1 Gallery, Flæsketorvet 69-71, DK 1711 Copenhagen

Hvornår: 20 januar til 25 februar 2023