Her er efterårets mest populære vin

Det er hverken rød-, hvid- eller rosévin, du skal skåle i denne sæson. Kender du den fjerde vin, som er ved at overtage de danske vinbarer?

orange vin
© Getty Images

På restauranter landet rundt er der dukket en ny variant op på vinkortene: orangevin.

Selvom den fjerde vintype har været på markedet i adskillige år, er den stadig uudforsket territorie for mange vinelskere, men det er for alvor ved at ændre sig nu.

Orangevin er steget stødt i popularitet særligt det seneste år, og her giver vi dig et overblik over, hvorfor du bør prøve den nye vin og hvilke steder, du skal bestille den.

Orangevin Bottega Barlie

Orangevin i glasset på Bottega Barlie.

© Rebecca Francker

Hvad er orangevin?

Som navnet afslører er orangevin en, ja, orange vin. Vinens farver kommer ikke fra citrusfrugter, som man kunne være fristet til at tro, men derimod fra måden, hvorpå hvidvinsdruens saft gærer med skallerne.

På dit orangevin-eventyr kan du støde på flere forskellige farvetoner, der spænder fra mørkegul til rustrøde nuancer alt efter, hvor længe mosten har gæret.

Orangevin falder under kategorien naturvine, da den ikke indeholder tilsætningsstoffer og er lavet på økologiske eller biodynamiske vindruer.

Hvordan smager orangevin?

Hvis du endnu ikke har prøvet et glas orangevin, er der en ny smagsoplevelse i vente, da dens overraskende smag hverken minder om rød-, hvid- eller rosévin.

Orangevin lander et sted midtimellem rød- og hvidvin, da smagsindtrykkene og vinens tannin (tørhedsfornemmelse) sender tankerne i retning af en rødvin, mens den friske frugtsyre minder om en hvidvins aroma.

Da orangevin trækker på kvaliteter fra både rød- og hvidvin, er den velegnet til mange forskellige køkkener og en oplagt ledsager til alt fra kødretter til fiskebord.

Hvor kan orangevin nydes?

Orangevin vokser stødt i popularitet og er følgelig blevet tilføjet til vinkortet på adskillige restauranter, caféer og vinbarer rundt om i landet. Derfor kan du over hele Danmark gå på opdagelse i en perlerække af orangevine.

Her guider vi til de bedste steder i København, Odense og Århus.

København:

Odense:

Århus:

Skål!