Her er weekendens hyggeligste udflugt i København

Tag en ven under armen og kig forbi Nørrebrohallen i weekenden. Skal du afsted?

UCyLLKFQ

UCyLLKFQ

© Rasmus Kongsgaard

Foråret er i fuld gang, og det betyder også, at det pibler frem med sæsonens første markeder, hvor du kan erhverve dig alt fra secondhand-tøj og -sko på loppemarkederne til friske, grønne planter på byens plantemarkeder.

Denne weekend er det Flids forårsmarked, der byder indenfor i Nørrebrohallen til deres årlige designmarked lørdag 2. april og søndag 3. april. Her fylder 100 forskellige lokale kunstnere, designere og kunsthåndværkere sportssalen med deres produktioner, som tæller alt fra keramik og kunst til tekstil- og smykkedesign.

Så har du endnu ingen planer for weekenden, eller kan du lige afse en times tid, kan du med fordel tage et smut forbi markedet. Og hvem ved – måske du kan være heldig at finde en smuk vase til dine forårsblomster?

Flids forårsmarked kan besøges i Nørrebrohallen på Nørrebrogade 208, 2200 København N lørdag 2. april og søndag 3. april klokken 11-17. Entré koster 30 kroner.