Her kan du læse op på anti-racisme

Lyt, og lær. At uddanne sig selv er et godt sted at begynde i kampen mod racisme. Costumes redaktionschef, Marie Vidø, har samlet en række anti-racistiske bøger her.

bøger
vidø-1

Redaktionschefen udvælger

I USA boomer salget af anti-racistiske bøger lige nu, da mange er ved at forstå, at en af de vigtigste ting, vi kan gøre, er at uddanne os selv – læse op på de dybtliggende strukturer i samfundet, der ligger til grund for den racisme, der hersker, og prøve at forstå, hvad sorte oplever og føler, når de er bange for at gå udenfor af frygt for, at de bliver den næste George Floyd eller Breonna Taylor.

Jeg har samlet en række anti-racistiske bøger herunder.

97815294051011
©

Me And White Supremacy af Layla F Saad

I 2018 lancerede Layla F Saad en 28 dage lang Instagram-challenge, hvor hun under hashtagget #MeAndWhiteSupremacy opfordrede hvide mennesker til at undersøge, hvordan vi selv utilsigtet er med til at opretholde og reproducere White Supremacy og dermed blive mere bevidste om vores egen privilegieblindhed, og hvordan vi kan arbejde anti-racistisk. Bogen Me And White Supremacy fra januar 2020 er et resultat af den challenge.

97818479260051
©

How to Be An Antiracist af Ibram X. Kendi

Når det gælder racisme, er det at forholde sig neutral ikke en mulighed. Indtil vi bliver en del af løsningen, er vi en del af problemet. Det er højst sandsynligt (endelig) gået op for mange den seneste tid, og det er det, Ibram X. Kendi, grundlægger af og direktør i Antiracism Research and Policy Center, behandler i How to Be Antiracist fra 2019. Kendi hjælper læseren med at genkende, hvornår vi utilsigtet deltager i racisme, og hvordan vi ændrer vores tilgang og handlemåde.

715V1m1J0pL1

715V1m1J0pL1

©

So You Want To Talk About Race af Ijeoma Oluo

I denne New York Times-bestseller fra 2018 giver Ijeoma Oluo et råt for usødet, men brugervenligt indblik i raceproblematikkerne i USA, og hvordan racisme påvirker helt almindelige amerikanere hver dag. Hun behandler emner som politivold, N-ordet og Black Lives Matter-bevægelsen.

97814088705561
©

Why I’m no longer talking to white people about race af Reni Eddo-Lodge

Hvide mennesker skal lytte lige nu. Ikke snakke i munden på eller udenom, ikke bede om forklaringer, ikke argumentere. Lytte. Det er et af budskaberne, der den seneste tid er gået igen på de sociale medier. I 2014 skrev britiske Reni Eddo-Lodges et blogindlæg med titlen Why I’m No Longer Talking To White People About Race, der blandt andet handlede om, hvordan mange hvide mennesker ikke vil se den strukturelle racisme, de ikke selv oplever, i øjnene. Indlægget blev delt igen og igen, og mange delte deres egne erfaringer og følelser i forhold til snakken om race. Det fik forfatteren til at grave dybere og i 2017 at udgive bogen af samme navn som blogindlægget. Sunday Times-bestselleren er en håndbog i race-relationer i England i dag og behandler alt fra sortes historie til sammenhængen mellem race og klasse i det britiske samfund.

97887022263551
©

Skyggebokser af Sara Maria Glanowski

Den danske journalist Sara Maria Glanowski er bosat i New York. I Skyggebokser fra 2019 afdækker hun nogle af landets bagsider – blandt andet via cop watcheren Jose LaSalles historie. Han følger og optager politiets arbejde i New York for at belyse den systemiske og chokerende forskel, politiet gør på sorte og hvide.

MTUwMDYxLWVib2c6T0ROMDAwMzcxNjk1MA1

MTUwMDYxLWVib2c6T0ROMDAwMzcxNjk1MA1

©

White Fragility af Robin Diangelo

I White Fragility fra 2019 undersøger Robin Diangelo, forfatter og underviser i anti-racisme, de kontraproduktive reaktioner mange hvide mennesker har, når deres opfattelser af raceproblematikker bliver udfordret, og hvordan de reaktioner er med til at fastholde raceulighed. Diangelo giver bud på, hvordan vi kan deltage mere konstruktivt i debatten.