Hvor blev janteloven af?
Vi praler løs som aldrig før på de sociale medier, og det får Costumes klummeskribent til at spørge: Har al vores digitale pral dræbt janteloven?
AfJeg er vokset op med den store, stygge jantelov, hvor man endelig ikke måtte tro, at man var bedre end andre. Pral var helt og aldeles forbudt, og beskedenhed var vejen frem. Hvis man “kunne noget” måtte man ikke sige det højt, for det var direkte usmageligt, blæret, vulgært. Undtagelsen var, at hvis man “kunne noget”, der virkede i det åh så, ih så fine udland, SÅ var man smart, og det var OK, for så havde man jo noget at “have det i”. Selvom det, man kunne, var det samme gøgl, ingen ville have i Danmark FØR man havde international succes. Vor Herre bevares for et nationalt mindreværdskompleks … eller?
Jeg startede med at arbejde som model som 15-årig. Året var 1995 og janteloven var på sit højeste. Jeg skulle virkelig gå stille med dørene med mit job, for ikke at få et smæk for at have “nykker”. Jeg var super genert, så jeg hadede i forvejen opmærksomheden, der fulgte med. Derfor lærte jeg hurtigt, at det var meget nemmere at lyve for at få fred, så jeg digtede historier om, hvad jeg lavede. Nogle gange gik jeg på gymnasiet. Andre gange havde jeg sommerjob i Bonbon-land, hvor jeg forklædt som hundeprut skulle dele bolsjer ud til børnene.
Nu er tiderne vendt, og janteloven har rykket sig, særligt efter de sociale medier blev integreret i vores hverdag. Nu leger alle paparazzi. Det er helt i orden at være selvfed på selfier, og i det hele taget have det lidt max over sig selv, og pille sig uhæmmet i navlen i fuld offentlighed, digitalt. Pral er simpelthen på mode – noget, man blev korsfæstet for, da jeg var teenager.
Da der er penge i nettrafik, understøtter de sociale medier al form for selvfedisme: Se, jeg laver mad, se min flotte kæreste, se hvor lykkelig jeg er HELE tiden, se mig når jeg træner, se mit træningstøj, se mig svede på “den lækre måde”, se mine flotte børn, se mine mærkesko, se min designer-latte, se min indavlede hund, min luksusferie, min palæo-salat, min helse-juice, se mig i bikini (det tør man nemlig godt, efter de magiske “filtre” kom på banen), se mig sige godnat, se mig-mig-mig-mig-mig.
Beskedenhed virker ganske enkelt ikke på Instagram, og en kedelig update drukner på Facebook-væggen, så hvis du vil ses eller – guderne forbyde det – har noget vigtigt på hjerte, skal du virkelig råbe højt.
