
Instagram er klar med funktionen, du har ventet på
Det sociale medie ved i den grad, hvad brugerne vil have. Det fastslår Instagram med en ny feature, vi hurtigt kan blive afhængige af
AfMange af os bruger flere timer på Instagram i løbet af dagen. Her tjekker vi vores yndlings-instagrammere, læser gossip fra på Kendall og Gigi og holder os opdaterede på de nyeste tendenser – og nu får vi også snart mulighed for at tilføje items til vores egen virtuelle shoppekurv.
Fra næste uge bliver det nemlig muligt at shoppe produkter direkte fra Instagram-posts.
Let og nem shoppeoplevelse
For at teste den nye funktion har Instagram i samarbejde med 20 brands som Michael Kors og Levi's gjort det muligt for en udvalgt gruppe af brugere at tjekke specifikke produkter ud og trykke Shop nu, hvis de vil købe produktet.
Idéen er at give brugerne en let og nem shoppeoplevelse, uden at skulle navigere mellem de mange forskellige apps, vi har på telefonen.
Desværre er den nye feature ikke tilgængelig for os alle endnu, men vi er sikre på, at der ikke går længe, før vi kan juleshoppe fra vores Instagram-profil.