Instagram lancerer walkie talkie-funktion – sådan virker det

Vores foretrukne app er lige blevet endnu bedre

© Instagram

Instagram har netop annonceret en opdatering af app’ens Direct-funktion, hvor man kan sende private beskeder direkte til en anden bruger. Med den nye funktion vil Direct kunne bruges som en walkie talkie, hvor brugerne ved at holde en mikrofon-knap nede kan optage korte lydbidder og sende til hinanden.

Lydbeskederne kan være op til et minut lange og forbliver permanent i indbakken – de forsvinder altså ikke efter 24 timer ligesom Stories. Den nye funktion vil også være tilgængelig i gruppechats.

Walkie talkie-udvidelsen er både ideel til at holde kontakten med travle venner, der altid er på farten, og en omkostningsfri måde at kommunikere via tale på tværs af landegrænser.

Instagram har endnu ikke offentliggjort, hvornår de søsætter den nye funktion, men indtil videre kan du læse mere på Techcrunch.com.