Kate Moss dør i ny film, og det er lige så glamourøst, som du forestiller dig

Absolutely Fabulous: The Movie er spækket med stjerner, og har blandt andre Kate Moss, Stella McCartney og Alexa Chung på rollelisten. Se traileren her

Ny stjernespækket film viser blandt andet, hvordan supermodellen Kate Moss dør på den mest komiske måde

Foto: Absolutely Fabulous: The Movie

“You’ve killed Kate Moss” er blandt andet en af de replikker, du kan høre i den nye komedie Absolutely Fabulous: The Movie, som er en videreførelse af 90’ernes kultserie Absolutely Fabulous, der omhandler de to egocentriske, storrygende og modebesatte veninder Patsy og Edina.

Ud fra traileren at dømme bliver, Absolutely Fabulous: The Movie mindst lige så sjov, som den bliver glamourøs og stjernespækket med navne som Kate Moss, Stella McCartney, John Hamm, Alexa Chung, Suki Waterhouse, Jourdan Dunn, Lily Cole, Lara Stone og designer Jean Paul Gaultier.

Hovedrollerne, Edina og Patsy, spilles som altid af Jennifer Saunders og Joanna Lumley, og vi kan slet ikke lade være med at skraldgrine over traileren, der blandt andet viser, hvordan Kate Moss på den mest komiske og dramatiske måde ender sine supermodeldage.

Se traileren herunder.

Kender du endnu ikke serien Absolutely Fabulous, kan du roligt gense alle de sjove afsnit i opvarmningen til filmen, som forhåbenlig kommer til de danske biografer i år.