Kvinde i dag: Kvinderoller anno 2017 © Victor Jones

Her er de nye kvinderoller anno 2017

Aldrig har kvinder i Danmark haft så mange muligheder, som de har i dag. Men hvordan påvirker det vores valg og hverdag?

Fra hjemmegående til topleder. Fra studerende til selvstændig. Aldrig har kvinder i Danmark haft så mange muligheder, som de har i dag. Men hvordan forvalter vi egentlig alle de muligheder, vi har? Og hvad karakteriserer nutidens kvindeliv herhjemme?

“Når verden investerer i piger og kvinder, vinder alle”. Sådan lyder sloganet fra Women Deliver, der i foråret 2016 i København afholdt en stor konference om kvinders vilkår. Det bakkes op af undersøgelser fra blandt andre McKinsey & Company, der viser, at hvis man investerer i kvinders rettigheder, medfører det store økonomiske gevinster for samfundet. ‘Selvfølgelig’, fristes man til at tilføje, hvis man som de fleste herhjemme er vokset op med den indstilling, at mænd og kvinder er lige, og at kvinder er mindst lige så ressourcestærke som mænd. For herhjemme ser tilstandene ok ud, selvom der stadig er kampe at kæmpe.

Igennem 150 år har danske kvinder kridtet banen op for nutidens kvinder og tilkæmpet sig de rettigheder og den ligestilling, der i hovedtræk præger vores samfund i dag. Et samfund, hvor kvinder kan uddanne sig, arbejde og stifte familie, stort set som de vil, og hvor magt, viden og indflydelse ikke længere er et modsætningsforhold til femininitet. For kvindekønnet kan rumme det hele.

“Vi lever i en tid, hvor kvinder har uanede muligheder. Vi har aldrig før haft så mange muligheder for at udfolde os og tilrettelægge vores liv, præcis som vi ønsker det,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der arbejder hos Future Navigator.

Hun peger på, at nutidens kvindeliv er karakteriseret ved, at der ikke er nogen egentlige grænser eller normer for det – og det er et nyt felt, kvinder skal lære at navigere i, så det ikke giver bagslag.

“Vi er vokset op med at få at vide, at vi kan alt, og det er jo godt, men på en eller anden måde har vi fået det oversat til, at vi skal alt – og ovenikøbet skal være de bedste til det. Og så er det, at mulighedsfeltet bliver en spændetrøje i stedet for en frihedsfølelse for mange unge kvinder i dag,” siger hun.

Ridser man billedet groft op, er der især to typer kvinder, der viser sig i kvindebilledet i dag: Hende, der pacer sig selv frem igennem uddannelse og arbejde, og hende, der synes, at arbejdsfriheden og -glæden tog overhånd, og som søger tilbage til en mere enkel livsstil med gamle dyder, hvor familie og det nære er i højsædet. Begge typer er et udtryk for, hvordan vi som mennesker selv etablerer nye retningslinjer, når de gamle forsvinder. Ironisk nok er mange kvinder måske stadig fanget i et hamsterhjul af forpligtelser og forventninger, men nu har de bare selv valgt, i hvilken arena, hjulet skal bygges.

Diane Keaton i filmen Baby Boom fra 1987.

Supermødre og tryghedsnarkomaner

I de seneste par år har begrebet ‘12-tals-piger’ fyldt meget i medierne. Piger, der er karakteriseret ved at have så høje forventninger til deres egne præstationer, at det ender med at knække dem psykisk. Selvværd er erstattet med selvtillid, som er noget, der skal næres af omgivelsernes anerkendelse og ros. I tråd med 12-talspigerne er der supermødrene, der forventer, at de elegant kan jonglere med karriere, familieliv, sund livsstil og en lækker bolig – hvilket faktisk ikke er så lidt. Men hvorfor bruger kvinder al den frihed og alle de muligheder, de har opnået, til at spænde ben for sig selv (og andre)?

Ifølge uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard, der igennem sit arbejde formidler viden om køn og diversitet, ligger en del af svaret i, at piger i dag vokser op i en kultur, hvor de får valuta og likes for at være pæne og dygtige.

“Der er så mange undersøgelser og blindtests, der viser, at mænd stadig bliver foretrukket i jobsituationer. Man kan på den måde sige, at samfundet opstiller de krav, som unge kvinder kæmper for at leve op til, og de kønsbarrierer, de lever under,” siger Cecilie Nørgaard.

På uddannelsesfronten skal de unge kvinder ud af deres comfort zone, mener Jeanette Aaen, adm. Direktør i Illum og ekstern lektor på CBS. Men hun peger i samme åndedrag på, at for at kvinder kan komme til tops på arbejdsmarkedet og samtidig få et liv med børn til at hænge sammen, skal der ske en generel omvending i samfundet og den måde, hvorpå blandt andet mødestrukturer er tilrettelagt på mange arbejdspladser.

Tal viser, at der er flere kvindelige ledere i det offentlige end nogensinde før. Samtidig er det glasloft, som man figurativt taler om afholder kvinder fra at nå toppen i erhvervslivet, der stadig. Glasloftet er i teorien alle de usynlige og uudtalte barrierer, som kvinder rammer på vej mod toppen, uanset hvor kvalificerede de er. Barrierer, der er skabt af fordomme om kvindelig ledelsesstil og – især – om uforeneligheden mellem arbejde og familieliv – hvilket der bliver gjort meget lidt for at ændre på.

Men én ting er glasloft og mødestrukturer, en anden ting, som fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen er inde på, er, at kvinder ofte vælger en anden type jobs og dermed karriere end mænd.

“Når det handler om arbejde, går vi kvinder i højere grad end mænd efter indhold og formål frem for penge. Oven i det vil vi gerne have sikker grund under fødderne, og det er blandt andet en af grundene til, at vi ikke når til tops eller bliver eksempelvis selvstændige iværksættere. Iværksætteri er en af de store muligheder, som mange kvinder ikke griber,” siger Louise Fredbo-Nielsen, der lige nu er ved at skrive en bog om investering for kvinder, fordi kvinder generelt sparer alt for lidt op til pension og i forhold til opsparing ofte er mange hundrede tusinde kroner efter mændene.

Og så er der den anden tendens hvad angår samtidens kvindetyper. En tendens, der afspejler sig i store dele af vores kultur lige nu i alt fra levevis over mad til indretning: Vores søgen mod det nære, tilbage til de gamle værdier, til det hjemmelavede og naturlige. Og heri ligger også et stigende ønske om at sætte karrieren på hold og bruge mere tid med børn og familie. Men hvorfor nu det, når kvinder før i tiden har kæmpet så hårdt for at komme ud på arbejdsmarkedet og væk fra kødgryderne?

© Wenn.com

Victoria Beckham med sønnen Brooklyn Beckham.

Nye familieformer = nye kvinderoller

En af de ting, der er med til at skabe nye kvinderoller, som er atypiske i forhold til for bare få generationer tilbage, er, at den traditionelle måde at opfatte familie på for alvor er ved at skifte og dermed også de typiske mande- og kvinderoller. Blandt andet vil mange mænd i stigende grad gerne tage en del af barslen og være en aktiv del af deres børns opvækst. På den måde skabes der plads til, at kvinderne kan passe deres karriere og nå højere op i hierarkierne på arbejdsmarkedet. Hvis de vil. Men i det hele taget er der opbrud i de traditionelle familieformer, og ifølge Danmarks Statistik er der 37 forskellige måder at konstituere en familie på i Danmark i dag. Et tal, der blandt andet inkluderer en stigende andel af familier bestående af alenemødre, af par af samme køn og derudover – ved siden af familietabellerne – af en ikke ubetydelig gruppe af kvinder, der har fravalgt et liv med familie og børn.

“Kernefamiliemønstret og den traditionelle måde at opbygge sin karriere på er brudt op, og samfundet har aldrig været så fragmenteret, som det er i dag. Vi zapper ind og ud af roller og tilhørsforhold, og det giver os igen en stor frihed, men det stiller også et stort krav til, at vi selv kan definere vores liv. Der er ikke nogen normal strøm at følge – og derfor er det også nemmere at føle, at man ikke lever op til forventningerne – også selvom de ikke er definerede eller bliver defineret af en selv,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Med kernefamilien og den almindelige lønmodtagerkarriere i opbrud er der få faste elementer at holde fast i, hvilket stiller store krav til at tro på sig selv og på, at de valg, man træffer, er rigtige. Og så er vi tilbage til der, hvor et indre selvværd er det vigtigste kompas frem for andres holdninger og anerkendelse. Det at være kvinde er i sig selv ikke længere en standardiseret formel. For hvad definerer egentlig en kvinde? Spørgsmålet om definitionen af køn bøjes og strækkes som aldrig før, og når National Geographic putter et ni-årigt transkønnet barn på forsiden, og Kardashian-familiens faderfigur, Bruce/ Caitlyn Jenner, har skiftet køn i al offentlighed, så er ‘gender bender’ og ‘gender blender’ ikke længere noget, der skal holdes ude af søgelyset – det er lige midt i det.

“Fra nu af vil det kun blive vildere og vildere i forhold til, hvordan vi kan bøje stereotype forestillinger inden for både køn og familierelationer, og den nye normal er, at der vil komme kvinder på gaden, der ikke er født som kvinder,” siger Louise Fredbo-Nielsen, der selv er arbejdende, nybagt mor med en mand på barsel.

Hun bakkes op af Cecilie Nørgaard, der understreger det positive i, at “de her strømninger er så visuelle i kraft af de sociale medier, at de er med til at skabe flere fortællinger om, hvad det vil sige at være ung kvinde eller mand for den sags skyld i dag.”

Kvindekønnet står altså på den ene side vibrerende og på den anden side stærkere end nogensinde før. Skræmmende, måske ja, men med de bedste kort på hånden. Måske det er på tide at opgive jagten på det perfekte, blive den bedste udgave af sig selv og vende blikket og overskuddet ud mod verden mod de steder, hvor der stadig er mange slag at slå for at sikre unge kvinders sikkerhed, uddannelse og vilkår. For deres, for vores og for samfundets skyld.

Kvinder i tal

32.000 kvinder gik I 2015 hjemme og passede børn eller familiemedlemmer. Det anslår Danmarks Statistik

30.000 kvinder besidder ifølge Danmarks Statistik et toplederjob i Danmark. I 2008 lå tallet på 25.749.

151.764 danske kvinder var i 2016 enlige mødre.

2.887.484 piger og kvinder bor i Danmark. Heraf bor 920.073 i hovedstadsområdet, 29.971 er 0 år, og 1.232 er over 100 år. En enkelt er 110 år.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF