Leonard Cohen er død

Den legendariske sanger og sangskriver Leonard Cohen er død i en alder af 82 år

Leonard Cohen er død

Den legendariske sanger og sangskriver Leonard Cohen er gået bort ved døden i en alder af 82 år. Det bekræfter hans pladeselskab Sony Music Canada på deres Facebook-side.

“Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at den legendariske digter, sangskriver og kunstner Leonard Cohen er gået bort,” skriver pladeselskabet.

Leonard Cohen blev født i 1934 i Westmount i provinsen Quebec. Gennem sin musikalske karriere, der spreder sig over fem årtier, beskæftigede Leonard Cohen sig med temaer som kærlighed, tro, krig og politik, mens hans bedst kendte sang er den majestætiske ballade Hallelujah.

Sangeren gav for nylig udtryk for, at han var rede til at gå bort i et interview med The New Yorker i forbindelse med Cohens sidste album, You Want it Darker:

“Jeg er klar til at dø. Jeg håber ikke, det bliver alt for ubehageligt,” fortalte Leonard Cohen.

Cohen efterlader sig to børn og tre børnebørn.