
Mary-Kate og Ashley er færdige med skuespil
“Jeg føler mig ikke tilpas ved at spille skuespil,” siger Ashley Olsen, der sammen med Mary-Kate har kvittet det hvide lærred til fordel for mode
AfMary-Kate og Ashley Olsen er to af verdens største stilikoner, både takket være søstrenes personlige stil og deres to brands, The Row og Elizabeth And James.
Det er i dag de færreste, der forbinder de stilfulde søstre med serien Hænderne Fulde, men det var nu engang der, Olsen-tvillingernes berømmelse tog sine spæde skridt.
Men når Netflix inden længe præsenterer en spinoff af Hænderne Fulde, kaldet Fuller House, efter den engelske titel Full House, bliver det uden Mary-Kate og Ashley Olsen.
Mary-Kate og Ashley spillede begge Michelle i Hænderne Fulde
Resten af seriens originale cast har takket ja til at deltage i genforeningen, men Olsen-tvillingerne har derimod ingen planer om at vende tilbage til skuespillet:
“Jeg har ikke stået foran et kamera, siden jeg var 17 år, og jeg føler mig ikke godt tilpas ved at spille skuespil,” fortæller Ashley ifølge People, mens Mary-Kate er en smule mere interesseret:
Psst .. Her er Mary-Kate og Ashleys ultimative stilikon
“Hvis nogen skulle være med, skulle det være mig, for Ash vil ikke. Men timingen er virkelig dårlig for os,” forklarer Mary-Kate.
Netflix-serien Fuller House får dansk premiere i løbet af 2016.