Mød 9 af verdens sejeste kvinder her
Danmark har masser af seje kvinder, men der er også rigtig mange rundt omkring på kloden. Her er 9 af slagsen, der alle har godt fat i 2016
AfVi elsker kvinder med ben i næsen og tårnhøje ambitionsniveauer – uanset om det er indenfor poiltik, skuespil eller kvinderettigheder.
Vi især vilde med disse ni seje verdenskvinder, som hver især har gjort en forskel. Lær dem bedre at kende her.

1. Hillary Clinton
“Amerikanerne har brug for en helt. Jeg vil være den helt.” Hillary Clinton kiggede direkte ind i kameraet, da hun for et år siden videobekendtgjorde, at hun stiller op til præsidentembedet.
Hun er langtfra ukendt i Det Hvide Hus: Fra 1993 til 2001 var hun USA’s førstedame, gift med præsident Bill Clinton, og siden var hun udenrigsminister under Barack Obama.
Hillary Clintons mærkesager er omfattende grøn energi, at reparere immigrationssystemet, en bedre våbenlov og ingen diskriminering af homoseksuelle.
Først skal hun vælges som kandidat for sit parti, Demokraterne – udnævnelsen sker i juli.
Hvis hun vinder præsidentvalget 8. november, bliver hun første kvinde i verdens mest magtfulde stilling. Til det har vi kun at sige: Hillary for president!

2. Misty Copeland
Hun er ufatteligt yndefuld og har samtidig flere muskler end den samlede Costume-redaktion.
Misty Copeland er danser i American Ballet Theatre i New York, og sidste år blev hun den første sorte nogensinde i stillingen som ‘principal dancer’ – den højeste rang overhovedet i et dansekompagni.
Det gav hende blandt andet en plads på Times liste over de 100 mest indflydelsesrige personer, mens Barack Obama i 2014 udvalgte Copeland til at være med i præsidentens Council on Fitness, Sports and Nutrition.
I år skal hun danse i seks balletforestillinger, blandt andet klassikerne Svanesøen og Romeo og Julie.

3. Alicia Vikander
Der er kommet mange gode ting ud af Sverige.Vi nævner i flæng ABBA, Ikea, kanelbullar og den meget talentfulde skuespiller Alicia Vikander.
Vi danskere lærte hende at kende i En kongelig affære, og siden har hun indspillet flere internationale film, blandt andet Den danske pige og Testament of Youth.
I år har hun allerede været nomineret i to kategorier til Golden Globes, vundet en Oscar og på den røde løber bar hun selvfølgelig Louis Vuitton, som hun har været kampagnemodel for.
I 2016 er hun aktuel i fire film – blandt andet en Bourne-film med Matt Damon og det amerikanske drama The Light Between Oceans med Michael Fassbender.

4. Jones
Det er fængende og stærk pop. Men frem for alt er det inderlig og ærlig musik båret af en virkelig god sangstemme.
Sangerinden Jones er vokset op i Østlondon, hvor hendes soulelskende mor fyldte barndomshjemmet med musik. Det kan høres i Jones’ egen musik.
Hendes første album, New Skin, udkommer i foråret. Indtil da kan du, ligesom os, sætte hendes melankolske, elektroniske popsingle Hoops på repeat – den skal nok få dig overbevist om debutantens store talent.

5. Shiza Shadid
Shiza Shahid har en seriøst imponerende samling af priser. Hun har vundet flere af slagsen for sit arbejde, og hun er udnævnt på Times liste 30 under 30 World Changer og Forbes’ liste 30 under 30 Social Entrepreneurs.
Shiza Shahid vil ændre verden – intet mindre. Hun kæmper for skoleret til alle verdens piger gennem sit arbejde i stillingen som founding CEO og verdensambassadør i the Malala Fund.
Fondens ansigt udadtil er den kun 18-årige Malala Yousafzai, der som 15-årig blev skudt i hovedet af Taleban i Pakistan, da hun krævede, at piger skulle have ret til at gå i skole.
Både Malala og Shiza Shahid er taget fra deres hjemland, Pakistan, for at arbejde for andre. Vi kan ikke andet end at bøje os i støvet for hende og fondens store arbejde i 2016 for at få endnu flere piger i skole.

6. Yasmin Sewell
Hun åbnede sin egen butik som 21-årig, er medejer af det frankofile mærke Être Cécilie, er en ofte fotograferet streetstylekvinde og samtidig en efterspurgt konsulent i modebranchen.
I år begynder australieren Yasmin Sewell i et nyt job. Modesiden Style.com er opkøbt af mediegiganten Condé Nast og relancerer med en hel ny shoppesektion.
Yasmin Sewell er stedets første fashion director. En magtfuld stilling på et af de mest velbesøgte websites i branchen, hvor hun får brug for al sin viden, sit netværk og sit skarpe blik for upcoming designere.
Hjemmesiden skal slå sin position helt fast i markedet, og det tyder på, at Yasmin Sewell er det rette match til den opgave.

7. Rachel Mansur og Floriana Gavriel
De bliver revet væk, Mansur Gavriels eftertragtede lædertasker. Den prestigefyldte brancheorganisation Business of Fashion kaldte endda mærkets bucketbag for den første it-taske efter krisen.
Mansur Gavriel er et ungt mærke, grundlagt i 2012 i New York af Rachel Mansur og Floriana Gavriel. Der gik kun to dage, efter de havde mødt hinanden, før de begyndte at designe sammen. Og det må siges at være noget af en succes, de har fået skabt– og siden er blevet belønnet med flere priser for.
Nu bevæger Rachel og Floriana sig videre, og ud over tasker lancerer de både sko og tøj. Hypen nåede vilde højder bare ved synet af kampagnebillederne. Men de ser også indbydende ud, de fine pastelfarver og plateauskoene i velour.
Desuden hviskes der nu i krogene om, at Mansur Gavriel i nær fremtid begynder at åbne deres egne flagshipstores.
Psst ... Er du også helt vild med de smukke Mansur Gavriel-sko? Læs mere om dem her

8. Natalie Portman
Uanset om hun er skrøbelig i balletfilmen Black Swan eller hardcore og desuden skaldet i V for Vendetta, er der kun kærlighed fra seerne til den israelsk-amerikanske skuespiller og Oscarvinder Natalie Portman.
Siden begyndelsen af 90’erne og debuten som kun 13-årig i Léon har hun været med i næsten 30 film.
Nu får hun flere funktioner på settet. 20. april har filmen A Tale of Love and Darkness premiere, hvor hun instruerer for første gang – og desuden også lige selv har en central rolle. Godt med flere kvinder bag kameraet.
