Mød verdens første stilikon

“Når du tager en blomst i hånden og virkelig kigger på den, bliver det hele din verden et øjeblik. Jeg ønsker at give den verden videre til andre.”

Sådan forklarer den ikoniske kunster Georgia O’Keeffe det tilbagevendende motiv i sine værker. Ingen har formået at transformere et kunstmotiv på samme måde, som hun ændrede blomsterne fra noget romantisk og husmoderligt til noget erotisk og ligefrem provokerende. I dag står O’Keeffe som en af det 20. århundredes største kvindelige kunstnere og er af Huffington Post blevet kaldt ’modernistisk maleris gudmor’. Hun betragtes som et feministisk ikon, og den måde, hun gik klædt på – især i slutningen af sit liv, da hun boede og arbejdede under Santa Fe’s fjerntliggende sol – har gjort hende til en af historiens helt store stilikoner. Med et miks af kvinde- og herretøj, store hatte, grove smykker og tørklæder om halsen er hendes androgyne præriestil måske mere toneangivende end nogensinde før.

Blomsten og bien

Georgia O’Keeffe så på blomster på en måde, ingen andre gjorde. For hende stod de som nogle af de mest oversete stykker af naturligt forekommende skønhed, objekter, som den travle verden ignorerede, og som i kunstverdenen blev opfattet som noget, der for kvinder primært var forbeholdt amatørkunstnere at male. Frem for at portrættere blomsten fra siden, som de fleste af os nok umiddelbart ville gøre, kiggede O’Keeffe ned i kronen og zoomede helt ind på stilke, støvdragere og pistiller. Et perspektiv, der gjorde, at mange både dengang og i dag opfattede blomstermotiverne som en metafor for kvindelige kønsorganer og som en feministisk kommentar til den stadigt tabuiserede kvindelige seksualitet. Selv beklagede O’Keeffe sig ofte over denne freudianske og temmeligt ensrettede tolkning af hendes kunst.

“Når folk læser erotiske symboler ind i mine malerier, taler de i virkeligheden om deres egne fantasier,” har hun sagt. Af samme årsag begyndte hun at udvikle sine motiver fra semiabstrakte og sensuelle til mere fotografiske, men hendes taktik ændrer ikke på, at det i dag er svært at sige O’Keeffe uden at få vaginale associationer.

Kuriøs kunstnerduo

I et landbrugshjem i Wisconsin kommer Georgia O’Keeffe til verden i 1887. Som barn drømmer hun ikke om at blive prinsesse, skuespiller eller et af de andre populære valg i skolegården. Hun vil male, og det gør hun så. Efter at have læst på The Art Institute i Chicago og Art Students League i New York arbejder hun i en årrække som kunstlærer i Texas. Aftenerne dedikerer hun til sin egen kunst, hvor hun laver tegninger af geometriske former. Og det er disse tegninger, hun som 28-årig tager med til New York for at vise kunstneren Alfred Stieglitz.

“Endelig – en kvinde på papir,” udbryder den anerkendte kunstfo-tograf, da han ser hendes abstrakte arbejde. Stieglitz har et galleri i byen, hvor han udstiller europæisk avantgardekunst – og i 1916 også O’Keeffe, som han otte år senere gifter sig med. Fra allerførste gang, den dobbelt så gamle kunster møder den ihærdige kunstnerspire, begynder han at fotografere hende. I kvindetøj og herretøj. Påklædt og – ikke mindst – afklædt.

Samtidig begynder O’Keeffe at undersøge et nyt motiv: blomsterne. Ligesom fotografer skildrer deres motiver i nærbilleder, nærstuderer hun flora og gengiver de mange detaljer i stærke farver. Selv hendes største fan, Stieglitz, er usikker på denne drejning – at male blomster som kvinde er snarere noget for husmødre end for modernister. Men det kommer til at ændre sig. Newyorkerne er vilde med O’Keeffes måske, måske ikke erotiske symbolik, og da Stieglitz portrætterer hende i en række detaljerede nøgenbilleder, eksploderede interessen for blomstermalerierne.

Prærieulv

O’Keeffe og Stieglitz’ samliv er alt andet end konventionelt. Monogami er ikke deres spidskompetence, og mindst en gang har de en affære med den samme kvinde. Det stormombruste og ofte skandaleramte forhold er genstand for stor interesse og er næppe til skade for de to kunstneres karrierer. Trods de mange sidespring holder parret sammen. I 1930’erne begynder O’Keeffe dog at bo for sig selv i adskillige måneder ad gangen. Fra det urbane liv i New Yorks sofistikerede kunstnerkredse drager hun til New Mexico og bosætter sig i et afsidesliggende hus med det ejendommelige navn Ghost Ranch. Her tilbringer hun dagene udenfor, hvor hun i den barske sol maler med fødderne i sandet og bjergene som eneste selskab.

Ørkenlandskabet bliver et nærliggende nyt motiv i hendes kunst, og da Stieglitz dør, flytter O’Keeffe permanent ud i ørkenen, hvor hun bor frem til sin død. Blade og blomster, bjerge og ørken. Georgia O’Keeffe malede det landskab, hun levede i og fascineredes af. Og præcis som hun ønskede, giver hun i dag sin fascination videre til os travle mennesker, som måske ikke altid ser skønheden i en blomst, men som i mødet med O’Keeffes kunst ikke kan undgå at blive en smule ærefrygtige over den rigdom af variation og farver, der ligger i naturens detaljer.

Verdens første it-girl

Ankellange kjoler i grove materialer, sorte skjorter tilsat et kridhvidt silkebånd i halsen, flade snøresko i læder, bukser i lys kanvas, tørklæder i håret og oversized jakker fra hendes mands garderobe. I dag er det ikke kun O’Keeffes sans for detaljen i kunsten, men også i hendes personlige stil, der har givet hende kultstatus. Med sit for datiden usædvanligt kønsneutrale og praktiske look krydret med et næsten mytisk liv har Forbes Magazine udråbt hende som verdens første fashionista. Særligt O’Keeffes sene liv og kunst har givet inspiration til tidens western look, og både Marc Jacobs og Dior har haft Ghost Ranchs ørkenlandskab på moodboardet i den nye sæson. De frodige blomster synes dog ikke at slippe O’Keeffes eftermæle foreløbigt (eller modebilledet for den sags skyld). I 2014 blev blomsterværket Jimson Weed (se billedet nedenfor) solgt for cirka 280 millioner kroner, hvilket er det højest betalte kunstværk af en kvindelig kunstner i historien, og et levende bevis på, at Georgia O’Keeffe stadig står i fuldt flor.