Pussy Riot – kampen bag elefanthuerne
De afbrød sommerens VM-finale og fik fængelsstraffe efter en protest mod Vladimir Putin. Vi ser nærmere på de veliscenesættende og modige aktivister
Pussy Riot blev på et øjeblik verdenskendte, da de i 2012 iført farvestrålende elefanthuer sang deres protest mod Vladimir Putin i katedralen Kristus Frelser-kirken i Moskva og efterfølgende fik hårde fængselsstraffe.
Efter at have afbrudt sommerens VM-finale som en protest mod Ruslands politiske styre, fængselssystem og valgkorruption, er det feministiske punkkollektiv igen på alles læber.
Vi ser nærmere på de yderst aktive, veliscenesættende og modige aktivister.
De rød-hvide-tern lyste om kap med solen på pladsen i den lille kroatiske havneby, hvor størstedelen af øens lokale og turister var mødt op med flag og i fodboldtrøjer for at se VM-finalen, som Kroatien havde kvalificeret sig til at møde Frankrig i. Ved et tilfælde gik min families sommerferie netop til Kroatien i år, og således stod jeg på pladsen – uden den mindste forudgående fodboldinteresse – og jublede, da Kroatien i første halvleg udlignede til 1-1. Begejstringen aftog dog hurtigt i anden halvleg, hvor Frankrig igen kom foran. Lige som frustrationstårerne var begyndt at blande den røde og hvide maling på min kroatiske sidemands kinder, blev finalen afbrudt. Fodboldspillerne på grønsværen havde fået selskab af fire løbende mennesker, der havde forceret både hegn og det store opbud af sikkerhedsvagter på stadionet i Moskva. I det lille momentum, der opstod, før FIFA fik stoppet den direkte udsendelse fra banen og i stedet genudsendte kampens foreløbige mål, nåede alle på den kroatiske havneplads – sammen med tv-seere i resten af verden – at få et glimt af de indtrængende. De var hverken nøgne eller berusede, som streakere og fodboldtosser har for vane. I stedet var de iklædt gamle politiuniformer. Og så var flere af dem kvinder.
Kort efter blev visningen af kampen genoptaget. De storsmilende, løbende kvinder var væk, og deres korte tilstedeværelse var som udvisket på både tv, hos kommentatorerne og i fodboldfansenes bevidsthed. Lige indtil den verdenskendte, feministiske og Putin-kritiske aktivistgruppe Pussy Riot bekendtgjorde på Twitter og Instagram, at det var dem, der stod bag baneløbet. Det fik medierne og internettet til at gå amok, og på mange måder er det i dag ikke Frankrigs forventede sejr, men Pussy Riots aktion, der står klarest fra sommerens VM-afslutning. Og det er nok lige præcis det, som har gjort Pussy Riot til en af verdens mest kendte aktivistgrupper. At vide, hvad der giver verdensomtale – og så ovenikøbet turde føre det ud i livet.
Siden gruppen blev dannet i 2011 har de med optrædener og sange om blandt andet LGBT-rettigheder, feminisme og kvinderettigheder forsøgt at råbe den russiske regering og befolkning op. Trods den oprindelige idé om at være anonyme har flere af gruppens medlemmer opnået stjernestatus i Vesten, hvor de inviteres til at deltage i tv-programmer, spille koncerter og fortælle om deres kamp. Anderledes ser det ud med opbakningen i hjemlandet – ikke bare fra Putin-tilhængere, men også fra nogle af hans kritikere, der mener, at Pussy Riot kan have svækket frem for styrket oppositionen. Der hersker dog ingen tvivl om, at de russiske rebeller ikke er kommet sovende til deres renommé, som går langt ud over at være dem, der forstyrrede verdens mest afgørende fodboldkamp. Vi giver dig en række af de vigtigste hændelser i Pussy Riots historie.
En bøn til Jomfru Maria
I februar 2012 afbrød fem medlemmer af Pussy Riot en gudstjeneste i Moskvas berømte domkirke, Frelserkatedralen. Fire af gruppens medlemmer løb op til alteret, hvor de dansede og sang – eller nærmere skreg – punkbønnen Holy Shit ud i det store kirkerum og kort efter ud i det endnu større internet-rum. På 50 sekunder nåede de at bande af kirkens overhoved og bede Jomfru Maria om at uddrive Vladimir Putin fra Rusland, før de iført deres farvestrålende balaclavaer (elefanthuer) og spraglede kjoler blev slæbt ud af kirken af sikkerhedsvagter. Og netop kvindernes påklædning blev fremhævet som både uanstændig og krænkende, da tre af gruppens medlemmer efterfølgende blev fængslet, mens de to andre medlemmer nåede at flygte til udlandet. Fængslingen var som benzin på bålet i den allerede igangværende internationale debat om forholdene for demokrati og menneskerettigheder i Rusland, og det var denne snarere end selve punkbønnen, der gjorde Pussy Riot kendt langt uden for Rusland.
Kritiseret rettergang
Med stor bevågenhed fra resten af verden blev de tre medlemmer Nadja Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj anklaget for hooliganisme motiveret af religiøst had efter deres happening i Frelserkatedralen. Under retssagen sørgede Putin for, at den lov, de tre kvinder var anklaget efter, blev strammet. Det medførte protester verden over. Hele retssagen var ifølge menneskerettighedsgrupper et eksempel på præsident Putins foragt for systemkritikerne, og flere vestlige ambassadører og diplomater rettede hård kritik mod det russiske styre, mens Madonna udtrykte støtte til en koncert i Moskva ved at have ordene ‘Pussy Riot’ skrevet på sin ryg. Paul McCartney skrev et åbent brev til gruppen, hvor han gav dem sin fulde opbakning, men intet formildede dommeren, og de tre kvinder på henholdsvis 22, 24 og 30 år blev 17. august 2012 hver idømt to års fængsel. Under de tre timer, det tog dommeren at læse dommen op, var de tre kvinder iført håndjern og placeret i et glasbur i retslokalet. Selvom Pussy Riot fra starten har forsvaret sig med, at deres aktion var politisk og ikke religiøs, og at de aldrig har haft til hensigt at provokere troende, gik dommen blandt andet på, at pigernes handlinger var ugudelige, blasfemiske og brød kirkens regler. Medlemmerne appellerede dommen, og i oktober 2012 blev Jekaterina Samutsevitj sat på fri fod af en appeldomstol, idet dommeren vurderede hendes rolle i fremførelsen af bønnen for mindre væsentlig. Derimod skulle Maria Aljokhina og Nadja Tolokonnikova forblive fængslet. Få timer efter sin løsladelse lovede Jekaterina Samutsevitj i et interview med CNN, at hun ville fortsætte de politiske protester mod den russiske præsident.
Arbejdslejr i Sibirien
Da Nadja Tolokonnikova blev fængslet, havde hun en datter på to og Maria Aljokhina en søn på tre. De to kvinder så ikke deres børn i knap to år, hvor de afsonede deres straf i Sibirien, Mordovien og Nisjnij Novgorod. Deres ophold i ‘zonen’, som systemet af straffelejre på russisk kaldes, blev kun afbrudt af indlæggelser på et fængselshospital, da de kollapsede efter sultestrejker i protest mod mishandling og arbejdsdage på op til 16 timer. I december 2013, to måneder før, at de alligevel skulle have været løsladt, blev de sammen med andre fanger inkluderet i en særlov om massebenådning kort før Ruslands kommende værtskab for vinter-OL. De to Pussy Riot-medlemmer var ikke i tvivl om bevæggrunden for denne løsladelse. “Ingen af dem, der sad inde sammen med os, blev løsladt, selvom de havde mere brug for det, hvis vi taler om humanitære grunde. Der var intet humanitært i dette. De løslod dem, der var kendt i offentligheden, og især dem, der var kendt i Vesten,” fortæller Nadja Tolokonnikova i et interview til Berlingske. Fængselsopholdet gjorde de to endnu mere opsat på at være med til at kæmpe for et ‘Rusland uden Putin’, som var Nadjas første ord i frihed, efter hun uden sko på blev løsladt i 25 graders kulde.
Til kamp for indsatte kvinder
I de 21 måneder Maria Aljokhina afsonede sin dom i et højsikkerhedsfængsel for kvinder i Uralbjergene i det nordlige Rusland, oplevede hun en lang række overtrædelser af menneskerettighedskonventionen, heriblandt isolation som straf. Maria Aljokhina, der før sin fængsling havde fået udgivet flere digtsamlinger og var i gang med en uddannelse på Institut for Journalistik på Moskva Universitet, havde ikke i sin vildeste fantasi troet, at hun nogensinde skulle levere insiderviden fra et russisk statsfængsel. Men efter sin løsladelse var det præcis, hvad hun gjorde med den opsigtsvækkende bog Riot Days, der tegnede et noget andet billede af Putins fængselssystem end det gængse i de russiske medier. Efter løsladelsen startede hun også MediaZona, et nyhedsagentur, der sætter fokus på krænkelser af menneskerettigheder og overgreb mod kvinder i fængsler. Her har hun blandt andet skrevet om to kvindelige fanger med kræft, der er blevet nægtet løsladelse, selvom deres helbred er kritisk.
Publikum i fængsel
Udstillingen Inside Pussy Riot på Saatchi Gallery i London markerede sidste år 100-årsdagen for den russiske revolution og opfordrede publikum til at trække balaclavaen på og stå op for, hvad de tror på. På performanceudstillingen kunne besøgende på egen krop prøve at få samme behandling, som Pussy Riot fik i de russiske fængsler efter anti-Putin-bønnen i katedralen. Ledt af skuespillere klædt som fængselsvagter blev publikum ført gennem forskellige kulisser – en katedral, en retssal og en arbejdslejr – og kunne opleve, hvordan det føles at få sin frihed indskrænket og leve i et russisk fængsel. Pussy Riots Nadja Tolokonnikova var med til at skrive showet, der ud over den teaterlignende fængselsoplevelse også bestod af en række uhyggelige vidnesbyrd fra virkelige fanger læst op gennem højttalere sammen med en kald-til-våben monolog fra Tolokonnikova selv.
Farlig fastfood
Under et besøg på McDonalds blev de løsladte og nu verdenskendte Pussy Riot-medlemmer Nadja Tolokonnikova og Masha Aljokhina i 2014 overfaldet af fem ukendte mænd i byen Nisjnij Novgorod. Overfaldsmændene smed mad og metalbestik i hovedet på de to kvinder og overdængede dem med peberspray og en giftig grøn væske kaldet zelyonka. De to aktivister var på fastfoodrestauranten for at spise morgenmad inden et planlagt besøg i et russisk fængsel i forbindelse med deres arbejde for at forbedre forholdene for indsatte. Under overfaldet fik Masha Aljokhina slået hul i sit hoved, og begge kvinder fik øjenskader.
En kollektion af elefanthuer
For at skaffe penge til at holde nyhedsagenturet MediaZona kørende lancerede Pussy Riot i samarbejde med kunstkollektivet Kultrab i foråret en minikollektion af T-shirts, sokker, patches og – selvfølgelig – forskelligfarvede balaclavaer.
“I 2014 startede vi MediaZona – en uafhængig publikation med fokus på rets- og fængselssystemerne og retshåndhævelse i Rusland. Uafhængige projekter som dette har svært ved at overleve i Rusland på grund af censur og mangel på finansiering,” skriver Pussy Riot på mediets hjemmeside og forsætter:
“I den nuværende politiske situation, hvor vores land ikke har ytringsfrihed, er tøj blevet en måde at udtrykke sig på, en måde at vise, at vi er uenige.”
Og noget tyder på, at gruppens stil og de ikoniske balaclavaer også har inspireret de store modehuse. Årets mest overraskende accessory har britiske Vogue kaldt elefanthuerne, der denne efterårssæson ses fortolket hos både Gucci, Alexander Wang og – ikke mindst – Calvin Klein, hvor chefdesigner Raf Simons sendte sine modeller ned ad catwalken iført farverige strik-balaclavaer sat sammen med romantiske kjoler, tunge frakker, strik og markante solbriller.
Pisket propaganda
For at filme en musikvideo til sangen Putin Will Teach You To Love The Motherland aflagde Pussy Riot i 2014 Vinter-OL i Sotji i Rusland et besøg. Punkgruppen fik imidlertid ingen kærlighed at føle. Politiet havde nemlig fået assistance af de russiske kosakker under sportsbegivenheden, og da de pelshueklædte mænd fik øje på de farverige elefanthuer, hev de deres piske frem og svingede dem over kvinderne. Særligt hårdt ramt blev guitaristen, som man på videoen ser bløde fra sit hoved. Det voldsomme overfald ødelagde bestemt ikke musikvideoens popularitet eller pointe, hvor teksten blandt andet lyder: ‘Anklageren vil lægge dig ned. Giv ham reaktion og ikke smukke øjne’.
Opskriftsbog til revolution
I 2016 udgav den anden af Pussy Riots to superstjerner, Nadja Tolokonnikova, også en bog med den opfodrende titel Sådan starter man en revolution, hvori hun fortæller om sine tanker i årene op til, under og efter aktionen i Frelserkatedralen i Moskva. Bogen er et stærkt bidrag til russernes lidelseshistorie, og dens budskab er klart: Vælg dine kampe, og tag dem. Hver af de 200 kapitler i bogen er opdelt i to spor – Nadjas anbefalinger til, hvordan du laver aktivisme og hendes egne oplevelser som aktivist.
Medvirken i House of Cards
Magtpolitiske intriger i og omkring Det Hvide Hus er omdrejningspunktet i den populære amerikanske tv-serie House of Cards, hvor den amerikanske præsident Frank Underwood spilles af Kevin Spacey, mens danske Lars Mikkelsen spiller rollen som den russiske præsident Viktor Petrov. Men det er ikke kun internationale skuespillere, der medvirker i den populære Netflix-serie, der hele tiden danser rundt om virkeligheden uden nogensinde at påstå at være autentisk.
I 2015 havde Nadja Tolokonnikova og Masha Aljokhina deres debut som skuespillere i rollen som dem selv. Det skete i tredje afsnit af sæson 3, hvor de kendte aktivister giver Lars Mikkelsens Viktor Petrov en regulær skideballe for hans behandling af politiske fanger i Rusland, inden de hælder deres drinks ud på bordet og demonstrativt forlader et fint middagsselskab i Det Hvide Hus.
“Han er for jovial i forhold til Putin,” fortalte Maria Aljokhina efterfølgende til New York Times, da de spurgte, hvordan Viktor Petrov er i sammenligning med den virkelige russiske præsident.
Og så var han for høj og hans ansigt for indfaldent, påpegede Nadja Tolokonnikova, der ellers mente, at Lars Mikkelsen har en nær lighed med Putin i udseendet, men forklarede hun: “Det er en tidlig Putin, før botoxen.”
Punk på fynsk
På årets Heartland-festival på Fyn i år trådte Pussy Riot ind på Highland-scenen i deres farverige elefanthuer som en protest mod Danmarks nyligt indførte maskeringsforbud. Et manifest med 25 punkter kritik af global ulighed, kvindeundertrykkelse og korruption var forud blevet læst op af en elektronisk jordegern-stemme, hvorefter punkgruppens electro-show gik i gang, og aktivisterne gjaldede deres politiske sange ud til de mange fremmødte.
Ikonisk highfive
Tre af de fire medlemmer, der forsøgte at løbe ind på fodboldbanen under VM-finalen i Moskva, nåede over hegnet, mens den fjerde blev stoppet på vej ind. De fire personer – to mænd og to kvinder – blev alle sigtet for at have overtrådt reglerne for tilskuere ved sportbegivenheder og at være ulovligt iklædt politiuniformer. På fodboldbanen reagerede spillerne meget forskelligt på den usædvanlige begivenhed. Frankrigs stjerneskud Kylian Mbappé gav en af aktivisterne en highfive, hvorimod Kroatiens Dejan Lovren næsten kom op at toppes med en af de andre aktivister.
Efter den franske fodboldtriumf vandt Kylian Mbappé prisen som VM’s bedste unge spiller. Samtidig vandt han de mange fodboldfans hjerter både med den berømte highfive og sin efterfølgende annoncering af, at han har doneret hele sin VM-gevinst til en velgørenhedsorganisation, der hjælper handicappede børn og unge. Således er highfiven blevet konnoteret til både talent og humanisme, og modellen og Pussy Riot-aktivisten Veronika Nikulshina, der var den anden part af det berømte håndklask, har da også kaldt Mbappés reaktion for fantastisk.
“For at være ærlig er jeg meget glad for, at han reagerede, som han gjorde,” fortæller hun i et tv-interview, efter at hun er blevet idømt 15 dages fængsel.
