
På campingplads for nudister – kom med designer, Katrine Binné, på roadtrip i Europa
Det kan være grænseoverskridende at være nøgen med fremmede mennesker. Udenfor, når du spiser, sidder og soler, går ned at bade, er på ferie. Og jeg havde – helt ærligt – aldrig troet, vi ville checke ind på en campingplads for nudister, men her er vi nu… På femte dag med tanke om at blive en hel uge. Vores absolutte favoritsted på turen indtil videre.
AfForfatter: Katrine Binné
Vi kan godt lide at bade nøgne, når vi er helt alene på stranden, og jeg har heller ikke et problem med en lårkort nederdel eller gennemsigtig top, men vi er ikke – som sådan – udnævnte nudister. Og det føltes også en smule grænseoverskridende første gang, vi tog bukserne af og gik nøgne ned til klipperne for at hoppe i vandet. Eller da vores nabo – med numsen bar – kom forbi for at sige hej og fortælle om sin familie i Stuttgart. Men vi gjorde det alligevel for at udfordre os selv. Bare lidt.