Se smartphonen, der vil gøre livet lettere

Mød danske Christina Agger, som står bag smartphonen, ID1, der skal tage kampen op imod de internationale telefongiganter

Nu lanceres en ny dansk smartphone, ID1, fra mærket ID2ME og ifølge kvinden bag, Christina Agger, er denne smartphone langt nemmere og mere logisk at navigere i, end mange af de smartphones, der ellers findes på markedet i dag.

Desuden er smartphonen udviklet således, at man ved kun én enkelt bevægelse kan tilgå alle sine apps – smart.

Psst ... Lær at tage det perfekte selfie med Alexa Chung her

Christina Agger fortæller, at hun kom på idéen til at udvikle en smartphone, da hendes 18-årige søn en dag spurgte hende, hvorfor man ikke kunne få en smartphone, hvor man kunne komme ind på sine apps ved brug af ét enkelt klik eller swipe?

Med 15 års erfaring i mobilbranchen, satte dette spørgsmål straks tankerne igang hos Christina Agger, som besluttede at udvikle egen smartphone, der skulle være særligt målrettet unge menneskers behov.

Christina Agger troede så meget på idéen, at hun sagde sit faste job op, og tog kontakt til nogle dygtige softwarefolk, der skulle udvikle smartphonen.

Her ses Christina Agger, som er kvinden bag smartphonen ID1 fra ID2ME .

Christina Agger fortæller, at det er er et kæmpe projekt at starte egen produktion af smartphones op:

“Det kræver, at man tør at tage springet, brænder for projektet og omgiver sig med dygtige folk."

Desuden skal man, som Christina Agger siger:

“Være parat til at arbejde hårdt og acceptere nogle bump hen ad vejen.”

Heldigvis bar Christina Aggers hårde arbejde båret frugt, og fra den 7. januar kan telefonen fås i Telia og Elgiganten, og her kan du selv få lov at prøve kræfter med den nye swipefunktion.

Du kan også lægge vejen forbi Id Lab, som er et sted, hvor folk kan komme forbi og prøve kræfter med ID1, og ikke mindst komme med gode idéer til videreudviklingen af smartphonens funktioner.

På spørgsmålet om, hvorfor man har har oprettet Id Lab, svarer Christina Agger følgende:

“Vi tror på, at unge mennesker ligger inde med masser af kreativitet og innovation, og at de gerne vil engagere sig i at udvikle fremtidens telefon. Med en åben tilgang ønsker vi løbende forbedringer og videreudvikling af telefonen – eksempelvis inden for lyddesign, grafiskdesign og apps. "

Smartphonen ID1 fås fra den 7. januar, og du finder Id Lab på Nørre Voldgade 18 i København.

MERE FRA COSTUME