Sjove bøger, der vil få dig til at skraldgrine
Der er intet som at nyde en god bog. Vi har samlet en stribe af vores favoritter, som altid får os til at grine – højlydt
AfHyggetimerne indbyder til afslapning på en bænk med solbriller, kaffekop og en bog, der får dig til at glemme tid og sted.
Vi har fundet fire sjove fortællinger frem til dig.

Lejlighedssange
Lejlighedssange er en original og morsom skildring om at være en del af et fællesskab – som nabo, familie, venner og par. Hovedpersonen er i sluttyverne, bor i en andelsforening med sin kæreste, drikker sig lidt for fuld til fester og skriver horoskoper til et magasin.
Lejlighedssange af Stine Pilgaard, hos Samleren hos Bog-ide.dk 250 kr.

Gud taler ud
Gud taler ud er et lille mesterværk af en bog og Jens Blendstrup leverer med stor sprogsnilde et både humoristisk og nænsomt portræt af forfatterens aldrende og dæmoniske far som den århusianske families almægtige overhoved.
Gud taler ud af Jens Blendstrup, Samleren hos Saxo.com 147 kr.

Doppler
Erlend Loes bizarre fortælling om en mand, der efter farens død forlader sin trygge tilværelse for at flytte ud i skoven og blive bedstevenner med en elg, er både uforklarligt fængende, rørende og ikke mindst hylende morsom. En original historie, du ikke lægger fra dig.

Not that kind of girl
Lena Dunhams selvbiografiske essaysamling Not that kind of girl indeholder mange af de samme kvaliteter som hendes hitserie Girls. Dunham skriver humoristisk og råt for usødet om sex, New York og livet som ung kvinde, og mellem essayene er der finurlige lister som ’13 ting, jeg har lært, at det ikke er i orden at sige til sine venner’.
Not that kind of girl af Lena Dunham, Harpercollins Publishers hos Saxo.com 150 kr.
