Skam: Favoritkarakter får comeback

Skams nye sæson med Sana i hovedrollen har budt på mange fine øjeblikke – men dette må siges at være det bedste. OBS: Artiklen indeholder spoilers

© NRK

Da vi tilbage i august delte traileren til Skams tredje sæson, bragte vi samtidig den sørgelige nyhed, at karakteren William, spillet af Thomas Hayes, tog afsked med serien.

Siden da har der været adskillige fanteorier, -spekulationer og -forhåbninger om, at William igen ville trone frem på computerskærmen i et afsnit af Skam. Og i sidste bid af fredagens klip gik drømmen i opfyldelse: Lyden fra den velkendte sorte sportsvogn afbrød festlighederne til Evas fødselsdag, og ud trådte William.

© NRK

Skams skaber, Julie Andem, er kendt for at lytte til seriens fans, hvilket både har medført, at en dansker (receptionisten i Skams tredje sæson) og et stykke fankunst (en tegning af Even) har fundet vej til serien. Og mon ikke, at Williams tilbagevenden også er en gave til Skams mange fans?

Du kan se klippet med William på Skam.p3.no lige her.