Snapchat sletter funktionen, vi alle hader

Hvis du også er lidt Snapchat-afhængig, vil du med garanti elske denne nyhed!

© Snapchat: gigihadid // kendalljenner

Tilbage i marts introducerede Snapchat deres nyeste opdatering, som inkluderede funktionen Auto Advance. En funktion, der betød, at dine forskellige Snapchat stories blev afspillet automatisk efter hinanden til stor irritation for brugerne.

Heldigvis bliver der lavet om på dette nu. Med Snapchats nyeste opdatering følger nemlig en ny funktion, som erstatter Auto Advance. Og på fredag kan du igen selv vælge, hvilke stories du har lyst til at se.

Story Playlist

Med den nye funktion Story Playlist kan du selv sammensætte din egen playliste af de stories, du ved, du altid gerne vil følge – og vil du bare gerne se en enkelt story, er der selvfølgelig også mulighed for det.

Vi sidder helt sikkert klar med mobilen på fredag, og vi glæder os til at få vores gode gamle Snapchat tilbage.