Restauranter: Her er de bedste spisesteder på Østerbro

Fra italiensk og thailandsk til mellemøstligt og vegansk. Østerbro er spækket med lækre restauranter, hvor du kan nyde en god middag. Vi guider til de bedste steder her.

Bistro Lupa vegansk vegetarisk østerbro morgenmad

Bistro Lupa vegansk vegetarisk østerbro morgenmad

© Bistro Lupa

Der er altid gode muligheder for en gastronomisk oplevelse i København, hvad end du befinder dig på Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro eller Østerbro – og ikke mindst om du er på udkig efter morgenmad, frokost eller middag.

Planlægger du et restaurantbesøg på Østerbro, men er i tvivl om, hvor du skal gå hen? Vi guider her til de bedste spisesteder, den københavnske bydel har at byde på. Og der er selvfølgelig noget for alle, uanset om du er til italiensk, thailandsk eller vegansk mad – eller noget helt fjerde.

Famo Metro italiensk Østerbro hjemmelavet pasta

Famo Metro italiensk Østerbro hjemmelavet pasta

© Famo Metro

Famo Metro: Italiensk osteria lige ved søerne på Østerbro

Famo Metro er den tredje restaurant i rækken af Famo-restauranter, som er placeret rundt omkring i København, og som alle er kendt for deres italienske køkken. Hos Famo Metro får du klassiske italienske retter med et moderne tvist. Derfor kan du selvfølgelig også forvente, at restauranten næsten altid har alle dine italienske favoritter på kortet, lige fra lækre antipasti og gode pastaretter (selvfølgelig med hjemmelavet pasta) til traditionelle italienske desserter. Der er ingen tvivl om passionen for de italienske specialiteter, og derfor er det nærmest også umuligt ikke at smage det dygtige håndværk, der ligger bag alle retterne. Restauranten importerer desuden en lang række varer direkte fra Italien, og derfor får du også en gennemført autentisk italiensk spiseoplevelse hos restauranten.

Adresse: Øster Søgade 114, 2100 København Ø
Læs mere her.

Bottega Estadio Østerbro vinbar barlie restaurant

Bottega Estadio

© Bottega Estadio

Bottega Estadio 1912: Klassiske deleretter med et moderne og innovativt tvist på Østerbro

Er du vild med Bottega Barlie i indre by, vil søsterrestauranten og vinbaren Bottega Estadio på Østerbro nok også være noget for dig. Menukortet består af en lang række klassiske og lækre hoved- og deleretter med danske, middelhavs- og latinamerikanske referencer samt et innovativt og spændende tvist. På morgenkortet finder du eksempelvis havregrød med tahin, frugtkompot og miso-karamel, mens retter på aftenkortet eksempelvis tæller tacos med rødspætte. Er det den lille sult, der skal stilles, kan du med fordel gå med Estadios mindre retter som brød med olie, sardiner og padrons. Restauranten har desuden på udvalgte fredage livemusik, som i den grad sikrer festlig fredagsstemning.

Adresse: Gunnar Nu Hansens Pl. 9, 2100 København Ø
Læs mere her.

Ramen to Biiru Østerbro japansk

Ramen to Biiru Østerbro japansk

© Ramen to Biiru

Ramen to Biiru: Bredt udvalg af japansk nudelsuppe i hyggelige omgivelser på Østerbro

Er du ramen-kender, ved du nok også, at en af Københavns bedste ramen fås hos Ramen to Biiru. Restauranten har et bredt udvalg af den japanske nudelsuppe, der tæller alt fra stærke til mindre stærke varianter samt både vegetariske, veganske og kødbaserede udgaver. Stilen på Ramen to Biiru er helt uformel og perfekt til et nemt, budgetvenligt og hurtigt aftensmadsmåltid. Og så er restauranten på Østerbro desuden en hyggelig lille hule, der vil give dig varmen fra inderst til yderst på selv den koldeste vinterdag. Du kan højest sandsynligt heller ikke undgå at lade dig lokke af det store udvalg af lækre Mikkeller-øl, som restauranten forhandler – og er du til det, vil det faktisk komme bag på dig, hvor godt et match øl og ramen er.

Adresse: Victor Borges Pl. 6, 2100 København Ø
Læs mere her.

Corsa pizza napolitansk pizza østerbro antipasti morgenmad

Corsa pizza napolitansk pizza østerbro antipasti morgenmad

© Corsa pizza

Corsa: Napolitanske surdejspizzaer og antipasti lige ved søerne på Østerbro

Kalder alle pizza-elskere: Hvis du endnu ikke har prøvet Corsas pizzaer, kan du godt skrive dig restauranten bag øret. Med sine tynde bunde, bløde kanter og geniale sammensætning af fyld har Corsa i den grad indprentet sig i hukommelsen hos mange københavnere – og det med god grund. Hos Corsa får du de lækreste napolitanske pizzaer, som er kendt for sine leopardplettede og ultrabløde kanter, og så restauranten god til at eksperimentere med forskellige toppings. Prøv eksempelvis pizzaen med persille og burrata, den med mortadella og pistacie eller den med kødboller og mozzarella. Er du mere til noget let, kan du roligt bestille deres antipasti, hvor du finder alt, hvad et italiensk hjerte begærer. Derudover er selve restauranten som at træde ind i et ægte italiensk pizzeria med marmorborde, caféstole og spejle på væggene – mere italiensk bliver det næsten ikke i København.

Adresse: Østerbrogade 56, 2100 København Ø
Læs mere her.

Bistro Lupa vegansk vegetarisk østerbro morgenmad

Bistro Lupa vegansk vegetarisk østerbro morgenmad

© Bistro Lupa

Bistro Lupa: Vegansk bistro med kreative plantebaserede retter på Østerbro

Bag den veganske bistro på Østerbro står ejerne bag de velkendte restauranter Ark og Souls. Hvad end du er veganer eller ej, vil du ikke fortryde et besøg på Bistro Lupa, hvor du på lækreste vis kan du få stillet sulten dagen lang med alt fra søde retter som bistroens hjemmelavede kokosyoghurt og french toast til mere salte retter som sauteret grønkål, confiteret og ristet butternut squash og knoldselleri-tagliatelle. Kan du bare ikke vælge, kan du med fordel kaste dig ud i en af restaurantens menuer, hvor du vil stifte bekendtskab med forskellige kreative plantebaserede retter, du med garanti ikke har prøvet før. Uanset hvornår du besøger stedet, kan du regne med at få tilfredsstillet smagsløg såvel som øjne – de veganske retter er nemlig både velsmagende og dekorative.

Adresse: Marstalsgade 8, 2100 København Ø
Læs mere her.

PS Bar Østerbro morgenmad frokost middag

PS Bar Østerbro morgenmad frokost middag

© PS Bar

PS Bar: Restaurant med alt, hvad hjertet begærer, på Østerbro

Fra burrata og laksetatar til forret til cæsarsalat, rib-eye og burger til hovedret. Som du kan høre, er der nærmest ikke dét, du ikke finder på menukortet hos PS Bar. Selvom den populære restaurant har et bredt menukort, betyder det bestemt ikke, at de er mindre gode til det, de laver – tværtimod. Du er aldrig i tvivl om, at det, du bestiller, er mere end i orden, og det gælder både smagsmæssigt og æstetisk. Derudover er betjeningen smilende og stemningen altid festlig, og derfor er det en oplagt destination, hvis middagen skal ledsages af lækre drinks. Restauranten har desuden åben lige fra formiddag til aften, så uanset hvornår på dagen, du leder efter et godt måltid, er det bestemt værd at rette blikket mod PS Bar.

Adresse: Østerbrogade 106, 2100 København Ø
Læs mere her.

Nordisk Falafel østerbro pita

Nordisk Falafel østerbro pita

© @camillemaja / Nordisk Falafel

Nordisk Falafel: Hjemmelavede, prisvindende falafler med et nordisk tvist på Østerbro

Verdens bedste falafel? Den fik du i 2018 hos Nordisk Falafel på Østerbro, og selvom stedet ikke længere har titlen, er de sprøde, hjemmelavede falafler bestemt en tur til Østerbro værd for. Hos Nordisk Falafel har de mere en styr på de mellemøstlige retter, og derfor er der også garanti for en virkelig lækker smagsoplevelse, hvor du – ud over falafler – har mulighed for at få smagt på delikatesser som halloumi, bagt aubergine, tzatziki, tahindressing, feta og meget mere. Menukortet er desuden også både budgetvenligt og overskueligt, og konceptet er nemt: Alt, du skal, er en nemlig at vælge, om du vil have falaflerne i enten en pita, en bowle eller som en ret med salat ved siden af. Og er du ikke til de skønne kikærte-falafler, kan du selvfølgelig også bestille en mindst lige så lækker ret med resten af herlighederne. Alt i alt: et lækkert, friskt og nemt måltid på Østerbro.

Adresse: Nordre Frihavnsgade 55, 2100 København Ø
Læs mere her.

Café Bopa Østerbro fransk bopa plads restaurant

Café Bopa Østerbro fransk bopa plads restaurant

© Café Bopa

Café Bopa: Velbesøgt café med fransk menukort på Østerbro

Et af de mest kendte spisesteder på Østerbro må uden tvivl være Café Bopa på Bopa Plads. Om sommeren summer pladsen uden for caféen med franske café-sæt og petanquebane af liv og glade dage, og ligeledes om vinteren er stedet proppet til randen indendørs i de hyggelige og uformelle rammer. Café Bopa er en sikker vinder, når sulten skal stilles: Restauranten byder nemlig på et fint menukort bestående af franske café-klassikere som tatar, croque madame, moules mariniéres og salat med gedeost. Bopa er det oplagte hæng-ud-sted, og derfor bruger mange også caféen som mødested for kaffe- og ølaftaler, hvor du selvfølgelig også kan få stillet den lette sult med snacks eller en forret. Du går aldrig helt galt i byen med et visit hos Bopa.

Adresse: Løgstørgade 8, 2100 København Ø
Læs mere her.

Eden Jaxx burger østerbro plantebaseret

Eden Jaxx burger østerbro plantebaseret

© Eden Jaxx

Eden Jaxx: Plantebaserede burgers for både veganere og kødelskere på Østerbro

Er du også vild med en god burger tilsat greasy fritter? Så bør du i den grad unde dig selv et besøg Eden Jaxx. Burgerkæden med restaurant på Østerbro laver nogle af de bedste plantebaserede burgere, og hvad end du er veganer eller ej, er den et must at kende til, hvis du er burger-elsker. Hos restauranten kommer de saftige burgers enten med bøffer lavet på plantebaseret fars eller i form af en selleri- eller portobellobøf samt med friskt grønt og plantebaseret ost. Hertil kan du selvfølgelig også få dit fries-fix i form af Eden Jaxx' fritter – og skal det være ekstra greasy, kan du gå med udgaven toppet med ost og løg. Kort sagt: den traditionelle smag af en god burger med mindre traditionelle ingredienser.

Adresse: Rosenvængets Allé 3, 2100 København Ø
Læs mere her.

Wokshop østerbro thai karry restaurant

Wokshop østerbro thai karry restaurant

© Wokshop

Wokshop: Autentisk thailandsk restaurant med alle favoritterne på Østerbro

Kan du heller ikke få nok af det thailandske køkken? Hos Wokshop, som desuden findes flere steder rundt i København, er du altid sikret en lækker thailandsk spiseoplevelse. Uanset hvad du bestiller, kan du være sikker på en lækker og autentisk smag: Restauranten får nemlig flere ingredienser direkte importeret fra Thailand. Menukortet består af alt, hvad hjertet begærer af smagfulde og farverige specialiteter fra det thailandske køkken, lige fra snacks og supper til salater, wok og curry-retter – og så er det selvfølgelig erfarne thailandske kokke, der står i køkkenet. Restauranten er desuden stilfuldt indrettet, personalet smilende og hjælpsomt og maden altid lige i øjet.

Adresse: Østerbrogade 39-41, 2100 København Ø
Læs mere her.