Tipsy Brunch: Her kan du få cocktails ad libitum til din brunch
Start festen tidligt og spis brunch på restaurant Neni, der serverer mimosa, bloody mary og deres egen signatur-cocktail, når du bestiller deres såkaldte Tipsy Brunch.
Ubegrænsede mængder af bundløse bloody mary's! For godt til at være sandt? Svaret er nej.
Fra 1. april 2023 kan du starte festen tidligt eller kurere dine tømmermænd hver eneste lørdag med reperations-cocktails på restaurant Neni. Brunch på restauranten inkluderer to à la carte retter og deres skønne dessert-buffet.