
Strik og hækling: De bedste begynderprojekter, så du kan komme i gang
Alle strikker og hækler igen. Tilslut dig tendensen, der både spreder glæde, skåner miljøet og reducerer stress og søvnløshed
Af Terese Holm Pedersen — 29. marts 2020
Strik og hækling har fået kæmpe comeback, og du kan med fordel udnytte hjemmetiden på det klassiske håndværk.
Der er nok inspiration at finde på alt fra Pinterest til Instagram, hvor profiler som PetiteKnit dagligt deler strikkeopskrifter, der er så fine, at du får lyst til at gøre kunsten efter.
Derfor skal du strikke og hækle
Først og fremmest kan du med dine nye færdigheder selv lave flere af de ting, du står og mangler, hvad end det er tøj, køkkenremedier eller noget tredje. Derudover er der mulighed for at skåne miljøet, hvis du giver dig i kast med at strikke ting som karklude og vatrondeller, frem for at købe engangvarianter.
Sidst, men bestemt ikke mindst, viser en undersøgelse fra The Craft Yarn Council, at håndværket reducerer stress, mens Hooked Goodies skriver, at strik og hækling kan medvirke til at bekæmpe angst og søvnløshed.
Sådan kommer du i gang
At strikke og hækle har mange fællestræk, såsom brugen af garn. En af de markante forskelle er, at du ved hækling skal bruge en hæklekrog, find den her, mens du skal bruge strikkepinde til at strikke, find dem her.
Du kan købe garn på utallige sider. To af vores favoritter er Rito.dk og Yarnliving.com, der har mange fine farvekombinationer og kvalitetsgarn til gode priser.
Herunder har vi samlet en stribe flotte begynderprojekter, så du kan komme godt fra start.

Hækling: Bomuldsrondeller
Skøn miljøet, og lad hjemmelavede og genanvendelige rondeller erstatte de typiske vatrondeller til engangsbrug.
Find opskriften her.


Hækling: Indkøbsnet
Spar plastikposerne væk og køb ind med et fint net i glade farver.
Find opskriften her.

Hækling: Karklude
Hæklede karklude er et overskueligt projekt, der kan laves i et hav af forskellige mønstre. Karkludene pynter ikke blot i køkkenet, men er også et bæredygtigt alternativ til engangsklude.
Find opskrifterne her.

Strik: Dannebrogsflag
Danmark er et af de få lande i verden, der anvender vores flag både til jul, fødselsdage og andre festlige arrangementer året rundt. Opdatér dit festbord med et hjemmestrikket dannebrogsflag, der med garanti vil imponere dine gæster.
Find opskriften her.

Hækling: Scrunchies
En scrunchie både pynter og er skånsom mod håret. Alt, du skal bruge for at komme i gang, er en hårelastik, garn og en hæklenål.
Find opskriften her.

Strik: Kopvarmere
Tag din varme kop te eller kaffe med ud i den skønne forårssol, og hold den varm længere med dekorative kopvarmere.
Find opskriften her.

Hækling: Dannebrog-flagranke
En flagranke med Dannebrog kan findes frem år efter år. Splitflaget er hovedsagelig forbeholdt kongehuset eller staten, men heldigvis kan du hækle splitflaget til pynt uden tilladelse.
Find opskriften her.