1. Komfort
Først og fremmest skal du finde et par, der sidder godt i dine ører og bliver siddende. Der er intet mere irriterende end høretelefoner, der falder ud, når du bevæger dig, eller gør ondt efter et par timer. Gå efter høretelefoner med silikonepropper i forskellige størrelser. Så er du sikker på at finde et par, der sidder godt fast, også når du løber eller bruger dem under en hat eller hue.
2. Design
Selvom mange in-ear ligner hinanden, er der små designforskelle, du kan være opmærksom på. En ting er selvfølgelig det ydre design og opladningsæsken, hvor du kan holde øje med, om høretelefonerne har et elegante design eller en ekstra lækker finish. Noget andet er det indre design. Gå efter in-ear-høretelefoner med smart kontrol, hvor du let kan styre lyden på højtaleren, slå støjreduktionen til og fra og nemt tage din telefon uden først at skulle finde den i tasken.
3. Lyd
Det er bare federe at høre Blå Himmel helt skarpt i ørerne, når du skal have ekstra energi til løbeturen eller Fries Before Guys uden baggrundsstøj i toget. God lyd er derfor altafgørende, når du skal finde de perfekte høretelefoner. Lyd og kvalitet hænger ofte sammen, men du kan finde høretelefoner med god lyd til en god pris. Gå efter høretelefoner, hvor støjen bliver holdt ude, og lyt om lyden er ren og har en god bas. Så er du godt på vej!
4. Noise cancellation
Når du først har prøvet høretelefoner med noise cancelling, kan du ikke undvære det. For du kan rent faktisk høre din musik eller podcast helt tydeligt, også i flyet eller toget, uden at skrue helt op for lyden. Med noise cancellation kan du nemlig filtrere bestemte lyde fra, og du kan indstille høretelefonerne, så de filtrerer vind fra, men ikke trafiklyde, når du løber og cykler i byen. Det betyder, at du nemt kan snakke i telefon, selvom du cykler i vind, og du kan fjerne støjen i toget eller på kontoret og få dejlig ro til dit arbejde eller til at høre din lydbog.