Verdens mest elegante byer er kåret

Se en samlet liste over verdens 80 mest elegante byer, hvor København ligger i top 20

Hvad er elegance? Det kan ikke købes, men handler nærmere om noget mere subtilt, der er svært at definere.

Zalando har alligevel forsøgt at fastsætte en stribe kvaliteter, som beskriver elegance, og resultatet er en liste over verdens mest elegante byer. Listens rangeringer er baseret på en omfattende undersøgelse, som inkluderer over tusind livsstils-, mode- og kulturjournalister fra hele verden. Journalisterne har stemt inden for tre kategorier: Modefaktorer, urbane faktorer og prisniveau.

I forbindelse med listen undersøgte Zalando tusindvis af byer for siden at håndplukke 400 steder, der alment anses for at være elegante inden for enten mode eller arkitektur. Herefter blev de 80 højst rangerede byer udvalgt, og udgør listen over verdens mest elegante byer.

Paris løber ikke overraskende med førstepladsen, efterfulgt af London, Wien, Venedig og Firenze, der tilsammen udgør top fem. København fik en 16. plads og måtte således se sig slået af to andre nordeuropæiske byer med Oslo på 11. pladsen og Helsinki på 14. pladsen.

Du kan se top 20 herunder og den fulde liste inklusiv scoren i de forskellige kategorier på Zalando.dk.

Verdens mest elegante byer

  1. Paris

  2. London

  3. Wien

  4. Venedig

  5. Firenze

  6. Barcelona

  7. New York

  8. Bordeaux

  9. Milano

  10. Rom

  11. Oslo

  12. Amsterdam

  13. Los Angeles

  14. Helsinki

  15. München

  16. København

  17. San Francisco

  18. Madrid

  19. Tokyo

  20. Hamborg