Vild Instagram-profil matcher tøj med kunst
Tøj kan som bekendt være kunstværker i sig selv og en Instagram-profil tager tanken til nye højder. Forbered dig på at blive imponeret!
Har du hørt om wallscouting? Ordet dækker over en tendens på Instagram, hvor brugere tager billeder foran særligt iøjenfaldende vægge eller spændende streetart. En profil på Instagram tager nu wallscouting til en helt nyt niveau.
Profilen Dressedtomatch tager både billeder foran æstetisk flotte vægge, men sørger samtidig for, at tøjet har visuelle referencer til baggrunden. Personen bag profilen hedder Michelle Satterlee, og hun inkluderer både verdenskendt kunst og gadekunst.
“Alle elsker ting, der matcher eller blender ind i hinanden. Det er en fryd for øjet. Og det giver kunsten et helt nyt niveau af opmærksomhed. Det tager kunsten ned fra væggen og gør den mindre skræmmende, ” siger Michelle Satterlee.