Mariam Hassanain og Duygu Cakir er trætte. Af tabuer, manglen på repræsentation og at blive stemplet som etniske minoriteter – og primært det. Derfor har de lavet podcasten ‘Mellem os’, hvor de afsnit for afsnit vil gøre op med stereotyper og gennem intime fortællinger fra deres eget liv sætte fokus på at være en ung kvinde i Danmark anno 2021.
Mellem os podcast
“Og så spørger vi også ind til, hvorfor du har valgt ikke at gå med tørklæde, for det vil seerne nok undre sig over.”
Kommentaren falder henkastet i slutningen af journalistens briefing. Hun er fra et landsdækkende talkshow og har inviteret Duygu Cakir ind i studiet for at fortælle om sin kandidatafhandling, hvor hun har undersøgt, hvordan mode er med til at udfordre stereotype billeder af muslimske kvinder.
Kommentaren får Duygu til at stoppe op. Inden hun tog hen til studiet i København, havde hun sikret sig over telefonen, at interviewet skulle handle om hendes faglighed. Men nu, få minutter inden, at interviewet skal sendes på landsdækkende tv, rykker fokusset sig pludselig fra empiri og konklusioner til personlige valg om religiøse udtryk.
“Jeg skulle lige bruge et par sekunder på at samle mig. For det første: Hvorfor gik hun ud fra, at jeg har en muslimsk baggrund? Det har jeg ikke nævnt nogen steder i mit speciale. For det andet: Hvorfor er det relevant for min empiri, om jeg selv går med tørklæde eller ej? Og for det tredje: Hvis jeg hed Louise, havde hun så stillet mig det spørgsmål?” spørger Duygu Cakir retorisk, da jeg en dag i marts, fem år efter oplevelsen i talkshowet, interviewer hende over en videoforbindelse.
Hvorfor opdrager man seerne til at forvente, at jeg skal svare på spørgsmål omkring, hvorfor jeg bærer tørklæde eller ej?
Den dag fik Duygu sagt fra. Men det er hverken første eller sidste gang, at hun alene ud fra sit navn og udseende er blevet mødt af medierne med stereotype forestillinger og forventninger om, hvem hun er, og hvad hun skal forholde sig til. Det samme gælder hendes veninde, Mariam Hassanain.
De to kvinder var trætte af både at blive forsøgt presset ned i og se stereotyper blive portrætteret om og om igen i de danske medier. Og de var trætte af at være trætte af det. Derfor startede de i august 2020 podcasten Mellem os, hvor de gennem åbne samtaler om alt fra dating og seksualitet til økonomi og repræsentation vil udfordre fordommene om kvinder med anden etnisk baggrund og samtidig give et ærligt og intimt indblik i at være en ung kvinde i Danmark i 2021.
Idéen til podcasten kom allerede for flere år siden, efter Mariam og Duygu begge deltog på Politikens Kritikerskole. De oplevede, at debatten manglede nuancer – og at der var implicitte forventninger til, hvad deres bidrag til det danske medielandskab skulle handle om.
“Debatten gik i ring. Hvis du havde et mellemøstligt klingende navn, så skulle du helst skrive eller tale om dét at være muslim eller at komme fra Mellemøsten – og så blev vi nærmest reduceret til udelukkende det. Jeg fik aldrig chancen for at tale om almene ting som at miste en forælder. Vores podcast er et modsvar til alt det, der sker i medierne lige nu. At hvis du har tørklæde på, så skal du forsvare dit tørklæde i stedet for bare at have lov til at tale om at være kvinde. Vi talte om, hvordan vi kunne gøre det anderledes, så jeg, Mariam, også får lov til at være en del af mainstreamen i forhold til alverdens emner og ikke hele tiden skal holdes op på, at jeg har en marokkansk mor,” siger Mariam.
“Der eksisterer sådan nogle små blindspots rundt omkring i mediebilledet, hvor jeg tænker: Hvorfor opdrager man modtagerne til at forvente, at jeg for eksempel skal svare på spørgsmål omkring, hvorfor jeg ikke bærer et tørklæde, når jeg i virkeligheden er kaldt ind som fagperson? Det er at holde seerne for nar at forvente, at de ikke kan finde ud af at skelne det fra hinanden. Vi kan selvfølgelig også tale med om universelle ting, uden at der skal puttes et mærkat på os,” siger Duygu.
Målet er vel, at vi en dag kan komme i en avis, hvor det, vi bliver spurgt ind til, er noget lige så alment som alle andre danskere.
For det bliver der – puttet et mærkat på, altså. Både når Mariam og Duygu deltager i debatter eller stiller op til interview, eller når de i deres indledende arbejde med podcasten ledte efter en samarbejdspartner og fik at vide, at de skulle tale om emner som social kontrol og undertrykkelse, hvis de ville have succes.
“Der er ingen tvivl om, at vi ville blive interviewet i de landsdækkende medier og være med i alle talkshowene, hvis vi i podcasten udelukkende talte om at have en anden etnisk baggrund, eller vi fortalte, at vi har 30 fætre, der ikke vil lade os gå i byen. Det sælger ikke at sige: ‘Jaja, jeg har en anden etnisk baggrund, men jeg fester hver fredag og lørdag og har tømmermænd om søndagen.’ Medierne vil gerne portrættere folk, der lider, og det, der ikke fungerer. Og når vi prøver at tale om almene ting som dating eller økonomi, så får vi ikke en chance,” siger Mariam.
Kigger man ud over de danske nyhedsmedier, er det en generel tendens, at etniske minoriteter er underrepræsenteret. I forskningsprojektet Dem, vi taler om fra Roskilde Universitet (2017) kunne man for eksempel konstatere, at etniske minoriteter udgør 12,3 procent af befolkningen, men kun fire procent af kilderne i nyhederne. Kvindelige minoriteter er særligt underrepræsenterede som kilder. Og i rapporten kunne man også konkludere, at minoriteter næsten udelukkende optræder i artikler om religion samt udlændinge- og kriminalstof.
“Mange medier i Danmark har stadig ikke indset, at vi bliver nødt til at høre Mariam og Duygu tale om for eksempel at være kvinder eller feminister – uden at det skal hænges op på vores baggrund. Det bliver vi så nødt til at gøre på vores egne præmisser, og forhåbentlig betyder det, at vi kan blive hørt. Målet er vel, at jeg eller Duygu eller andre en dag kan komme i en avis, hvor det, vi bliver spurgt ind til, er noget lige så alment som alle andre danskere. Ja, jeg er brun, men jeg er jo også meget mere end dét. Det er ikke noget, jeg har valgt, det er bare sådan, jeg er født – og tilfældigvis var det lige i Danmark, hvor majoriteten er lysere, end jeg er. Men jeg er ikke kun det – så lad os tale om alt det andet og lade være med at stemple mig og andre for det,” siger Mariam.
Jeg håber, at vi når ud til nogle, som vil tænke: ‘Gud, de er jo lige så almindelige som mig.’
Mariam og Duygu forklarer, at Mellem os' mission er todelt: Podcasten er ikke bare en udfordring af mediernes status quo, men også et kærlighedsbrev til 15-årige Mariam og Duygu. Den er et indblik i de intime samtaler om tanker, følelser og bekymringer, som finder sted mellem to gode veninder, og som de selv manglede i deres teenageår og senere som unge kvinder.
"Det ville være nemt for os at lave en podcast, hvor fokus var, at vi er to brune kvinder, men det er det, vi gerne vil væk fra. Derfra fik vi vores mission, som er todelt: På den ene side vil vil gerne tale om universelle ting, som mange unge i Danmark kan relatere til, og hvor man ikke behøver at putte et mærkat på: Det er vores følelsesliv, som er ens for alle mennesker, uanset køn, etnicitet eller religion. På den anden side vil vi også gerne fortælle om vores egne oplevelser og qua vores baggrund skabe mere repræsentation i mediebilledet," siger Mariam.
De universelle temaer, der bliver belyst i Mellem os, spænder bredt – fra at føle skam og at man ikke er ‘god nok’ til, hvorfor det kan være svært at tale om seksualitet. Det er også derfra, titlen Mellem os kommer: Fra de private samtaler, man har med sine veninder og afslutter med: "... det bliver lige mellem os, ikke?", men som Mariam og Duygu har valgt at optage og lægge ud til resten af verden.
"Det er emner, der har fyldt i vores egne liv, og som vi gerne vil tale højt om – enten fordi vi selv har manglet det eller fordi, de er tabubelagte. For eksempel handler vores første afsnit om at miste en forælder – noget, vi selv har gennemlevet og oplevet som enormt tabubelagt. Efter afsnittet var udkommet, fik vi feedback fra flere om, at det havde gjort dem mindre berøringsangste i forhold til tale om døden. Det er jo så fedt, at der faktisk er nogen, der lytter til det, vi siger, og kan bruge det aktivt i deres egne liv," siger Mariam.
"Det har også været en rejse for os selv. Jeg kan mærke, at mine grænser rykker sig, hver gang vi taler om de her svære emner – jo mere jeg tør at sige det højt, jo mere befriende føles det. Vi har hele tiden skullet kigge indad, og det har været enormt lærerigt, men også trættende at skulle give så meget af sig selv. Men det har bare været præmissen for, at vi kan belyse noget af den her skam og de tabuer, som rigtig mange unge kvinder i dag oplever," siger Duygu.
Repræsentation er en lige så vigtig del af missionen for de to kvinder – at de med podcasten måske kan nå ud til nogen, som ikke føler sig spejlet i mediebilledet i dag.
“Da jeg var teenager, så jeg vitterligt kun amerikanske tv-serier for at finde bare et eller andet stykke af noget genkendeligt – da serien Skam med karakteren Sana kom på tv, var det første gang, at jeg rigtigt fik fornemmelsen af en karakter, som har oplevelser, der ligner mine. Det er jo enormt problematisk, at der er så stort et hul i mediebilledet,” siger Duygu.
“Det handler jo i høj grad også om, at man ved at have forskellige mennesker med i medierne normaliserer dem frem for at mystificere og stereotypificere dem. Jo oftere vi ser forskellige grupper repræsenteret, jo større et indblik får vi i, at de selvfølgelig også er almindelige mennesker og en del af normen,” siger hun.
Mellem os har vakt interesse hos en bred skare af følgere – fra unge i teenageårene til folk i 60’erne – som lytter med, når Mariam og Duygu hver anden søndag sætter sig bag mikrofonerne i Duygus lille lejlighed på Amager og trykker på 'optag'.
“Jeg håber, at folk finder inspiration i vores samtaler og finder ud af, at de ikke er alene i verden med deres tanker – om det så handler om ikke at føle sig god nok, eller at det kan være svært at elske sin krop. Men samtidig håber jeg også, at vi når ud til nogle, som ellers overhovedet ikke er i berøring med os, som vil tænke: ‘Gud, de er jo lige så almindelige som mig!’” siger Duygu.
“For lidt tid siden var der en kvinde i 70’erne, som skrev til os. Hun havde hørt podcasten og ville bare fortælle, at hun havde lært enormt meget af at lytte til den. Tænk, at der sidder en kvinde fra en helt anden generation derude og lytter til, hvad vi har på hjerte, og ser det som en læring og føler, at hendes horisont har udvidet sig. Det er godt nok dejligt,” siger Mariam.
Du kan lytte til Mellem os på Apple Podcast her.
