Todelt mission
Mariam og Duygu forklarer, at Mellem os' mission er todelt: Podcasten er ikke bare en udfordring af mediernes status quo, men også et kærlighedsbrev til 15-årige Mariam og Duygu. Den er et indblik i de intime samtaler om tanker, følelser og bekymringer, som finder sted mellem to gode veninder, og som de selv manglede i deres teenageår og senere som unge kvinder.
"Det ville være nemt for os at lave en podcast, hvor fokus var, at vi er to brune kvinder, men det er det, vi gerne vil væk fra. Derfra fik vi vores mission, som er todelt: På den ene side vil vil gerne tale om universelle ting, som mange unge i Danmark kan relatere til, og hvor man ikke behøver at putte et mærkat på: Det er vores følelsesliv, som er ens for alle mennesker, uanset køn, etnicitet eller religion. På den anden side vil vi også gerne fortælle om vores egne oplevelser og qua vores baggrund skabe mere repræsentation i mediebilledet," siger Mariam.
De universelle temaer, der bliver belyst i Mellem os, spænder bredt – fra at føle skam og at man ikke er ‘god nok’ til, hvorfor det kan være svært at tale om seksualitet. Det er også derfra, titlen Mellem os kommer: Fra de private samtaler, man har med sine veninder og afslutter med: "... det bliver lige mellem os, ikke?", men som Mariam og Duygu har valgt at optage og lægge ud til resten af verden.
"Det er emner, der har fyldt i vores egne liv, og som vi gerne vil tale højt om – enten fordi vi selv har manglet det eller fordi, de er tabubelagte. For eksempel handler vores første afsnit om at miste en forælder – noget, vi selv har gennemlevet og oplevet som enormt tabubelagt. Efter afsnittet var udkommet, fik vi feedback fra flere om, at det havde gjort dem mindre berøringsangste i forhold til tale om døden. Det er jo så fedt, at der faktisk er nogen, der lytter til det, vi siger, og kan bruge det aktivt i deres egne liv," siger Mariam.
"Det har også været en rejse for os selv. Jeg kan mærke, at mine grænser rykker sig, hver gang vi taler om de her svære emner – jo mere jeg tør at sige det højt, jo mere befriende føles det. Vi har hele tiden skullet kigge indad, og det har været enormt lærerigt, men også trættende at skulle give så meget af sig selv. Men det har bare været præmissen for, at vi kan belyse noget af den her skam og de tabuer, som rigtig mange unge kvinder i dag oplever," siger Duygu.