Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vogue 1980 © GettyImages

Yves Saint Laurents Marrakech

Med sine kollektioner, der afspejlede den moderne, selvstændige og selvsikre kvinde, blev Yves Saint Laurent en afgørende personlighed i modens historie.

Hver dag gik Yves Saint Laurent og hans livsledsager og støtte Pierre Bergé tur der. Ad de snoede, labyrintiske stier, blandt svajende palmer, rislende springvand, klare farver, stolte kaktusser og bassiner med flydende vandliljer og lotusblomster. For Marrakechs 9000 m2 store have Jardin Majorelle forførte parret fra første gang, de besøgte byen i februar i 1966.

Haven var – i løbet af fyrre år – skabt af den franske kunstner Jacques Majorelle, der havde sit studio i det kubistiske koboltblå hus, Villa Bou Saf Saf, der lå og lyste op midt i den. Og Yves Saint Laurent og Pierre Bergé forelskede sig ikke kun i Jardin Majorelle dengang i 1966. Besøget var begyndelsen på en lang kærlighedsaffære med det nordafrikanske land, dets lys, lyde og duft af jasminblomster.

Parret købte hurtigt et lille hus, Dar el-Hanch, slangens hus, i medinaen, som de indrettede med stole og borde fra souken, og Yves Saint Laurent tegnede en stor slange med ferskenfarvede, turkise og blå skæl på væggen i spisestuen.

Marokko blev i en periode i 70’erne omdrejningspunkt for fester med parrets omgangskreds af luksusbohemer som Paul og Talitha Getty og Loulou de la Falaise, der alle, ligesom Saint Laurent, havde problemer med misbrug af alkohol og stoffer. Men Yves Saint Laurent rejste også til Marrakech to gange om året – i juni og december – for at tegne sine kollektioner, og det er i den livlige by, at de fleste af dem er blevet til. Det var her, han lærte at forstå og bruge farver.

Inspiration fra hvert et gadehjørne

“På hvert et gadehjørne i Marrakech møder du fantastiske grupper af mænd og kvinder, der skiller sig ud i et miks af pink, blå, grønne og lilla kaftaner. Det er ufatteligt, at de her grupper, som mest minder om tegninger eller malerier, og som vækker Delacroix’ skitser til live, bare er en del af livet her,” siger han i bogen Yves Saint Laurent.

Den algierskfødte designer, der i 60’erne indførte nye elementer som buksedragter, safarijakker, gennemsigtige kjoler og – selvfølgelig – smokingen i kvinders garderober, tog ofte sit publikum med på en rejse via couturen – og det til trods for, at han ikke selv brød sig om at rejse og sjældent gjorde det, hvis turen altså ikke gik til Marokko. Men med sine kollektioner rejste han til Rusland, Kina og ikke mindst Marokko. Inspirationen fra Marakkech ses i hans farvevalg og særligt i kollektioner som rive gauche spring summer 1991-kollektionen med markante guldsmykker med farvede stene, perlebesatte toppe og berber-inspirerede nederdele med store farverige mønstre på.

Senere – i 1974 – solgte parret huset i medinaen og købte i stedet Dar Es Saada tæt på Jardin Majorelle, og i 1990 en villa i Tanger, hvor de tog til, når Marakkechs somre blev alt for varme. Da Jardin Majorelle i 1980 var truet af et stort hotelbyggeri, købte parret haven og det blå hus og renoverede den. De døbte huset om til Villa Oasis og lavede dets atelier om til et museum for først islamisk og senere berbisk kunst.

Yves Saint Laurent døde 1. juni 2008 i Paris. Hans aske blev spredt i Villa Oasis’ rosenhave.

Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev