Chiamarmelade: Vil du lave din egen chiamarmelade, skal du lave den først – og gerne dagen før, da den skal stå på køl.
Hæld hindbær, honning og vand i en lille kasserolle, og bring det i kog. Lad det småkoge i fem minutter, tag det derefter af varmen, og rør chiafrøene i – start med tre spiseskeer.
Når marmeladen er kølet af, hælder du den på et glas og sætter den på køl. Den skal gerne stå natten over, så chiafrøene kan opsuge væsken, og marmeladen får den rigtige konsistens. Tilsæt en ekstra spiseske chiafrø, hvis din marmelade ikke er blevet tyk nok natten over.
Er du i tidsnød, kan du tilsætte nogle ekstra chiafrø og nøjes med at lade den stå i en times tid, hvor du rører i den flere gange undervejs.
Når chiamarmeladen er klar, kan du begynde på bunden.
Bund: Blend halvdelen (to deciliter) af havregrynene til 'mel' i en blender, foodprocessor eller minihakker, og hæld det over i en skål.
Tilsæt derefter resten af ingredienserne, og rør det godt sammen.
Smør en ildfast form eller et fad med lidt kokosolie, og hæld havregrynsdejen i.
Bag bunden i fem minutter ved 175 grader, og tag den derefter ud af ovnen. Smør bunden med peanutbutter (vælg selv, hvor tykt et lag) og dernæst chiamarmelade.
Crumbletopping:
Lav crumbletoppingen ved at blende en deciliter havregryn til 'mel'. Hæld det over i en skål med de øvrige crumbleingredienser, og rør det godt sammen.
Drys crumbletoppingen over laget af chiamarmelade, og pynt eventuelt med et par hindbær.
Sæt blandingen tilbage i ovnen, og bag den færdig i cirka 15 til 20 minutter. Den er klar, når toppingen er let gylden.
Lad den køle helt af, før du skærer den ud i snackbarer, da den ellers kan være svær at få ud af formen.
Opbevar snackbarerne i en lufttæt beholder.
Signe Moesby Leth blogger til dagligt på Amillionmiless.com, hvor hun deler sin passion for sund og nærende mad, og her på Costume.dk vil hun hver uge friste med lækre og inspirerende opskrifter. Læs mere om Signe her.
MERE FRA COSTUME