
Den originale Margarita-opskrift
Margarita er både frisk og læskende, nem at lave og så kræver den blot 3 ingredienser. Få opskriften på den originale udgave af drinken her.
AfDer findes et hav af lækre drinks, lige fra de søde som strawberry daiquiry og cosmopolitan til de mere bitre som espresso martini og Aperol spritz. En af de drinks, som ofte er lige så fast inventar på diverse barer – ligesom den klassiske gin og tonic – og som du derfor nok også vil støde på, når du står med drinkskortet foran dig, er den friske og syrlige margarita.
Margaritaens historie
Margaritaen, der ofte forbindes med mexicanske himmelstrøg, siges første gang at være blevet mixet af Margarita Sames tilbage i 1948 under en middag, som Sames afholdt for familie og venner i sin feriebolig i Acapulco i Mexico. Siden da blev drinken en favorit, hvilket i dag har gjort margaritaen til en af de mest populære drinks verden over.
Margarita: De forskellige udgaver af drinken
Mens mange cocktails kræver både bartendersnilde og ingredienser, som nok er at finde i de færreste køkkener, er margaritaen en af de drinks, der både er nem at mixe og desuden ikke kræver et arsenal af materialer.
I dag findes margaritaen i et utal af varianter, lige fra straight up-udgaven uden is til frozen margarita, som er udgaven blendet med is. Margaritaen fås i dag i et væld af smagsvarianter, hvor drinken er tilsat sirup i forskellige smage – fælles for dem alle er dog, at Cointreau og tequila er faste ingredienser.
Der er dog intet som den helt klassiske udgave af margaritaen med limejuice, Cointreau og tequila – selvfølgelig pyntet med salt på glassets kant. Herunder får du opskriften på den klassiske margarita helt tilbage fra 1948.