
Denne is er sund og tager omkring 2 minutter at lave
Sommer er lig med is. Her får du opskriften på en udgave, der både smager godt og er nem at lave.
Af — 29. maj 2020Hvad er bedre end en kølig is på en varm sommerdag?
Issæsonenen er over os, og hvor meget vi end elsker den lækre flødeis, så kan det nogle gange være tiltrængt med et sundere alternativ.
Derfor får du her opskriften på en sundere bananis, som både er hurtig og nem at lave, og som tilmed smager godt.
På grund af bananens bløde og cremede konsistens får du også en cremet is og undgår den krystalliserede konsistens, som bær af og til kan få, når de nedfryses. Ud over at banerne smager godt og har en naturlig sødme, der betyder, at du ikke behøver tilsætte noget sukker, indeholder de også en masse gode vitaminer og mineraler som C-vitamin, B6-vitamin og magnesium, der er gode for immunforsvar og blodsukker.
Du kan selv bestemme, hvordan og med hvad du pynter dine bananis, men her er vores bud på en opskrift, som vi er vilde med, og som vi laver om og om igen – både som dessert og mellemmåltid.