
Efterårets lækreste æblecrumble
Efterår betyder kulde og mørke, men også dejlig kage og hygge indendøre. Forkæl dig selv med denne skønne og glutenfri æblecrumble
AfEfteråret er æblernes højtid, og duften af søde æbler, kanel og smør, der bliver bagt, er noget af det bedste.
Jeg har bagt en klassisk æblecrumble – eller helt klassisk er den ikke. Jeg har erstattet den almindelige hvedemel, med boghvedeflager og boghvedemel, som betyder, at tærten er glutenfri. Deruover har jeg brugt kokossukker i kagen i stedet for almindelig, hvid sukker. Det giver en tærten en gylden og indbydende farve, samt en mild karameliseret smag.
Psst ... Prøv også denne lækre raw cake med vanilje og chokolade
Bortset fra disse små ændringer er tærten helt, som man forventer af den klassiske æblecrumble, og smagen er himmelsk! Servér den med enten creme fraiche eller vaniljeis.

Ingredienser: 6 personer
6 små æbler
1 tsk kanel
100 g smør
100 g kokossukker
100 g boghvedeflager
100 g boghvedemel
1 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 160 grader.
Skyl æblerne, og fjern kernehuset.
Skær æblerne i skiver.
Kom æbleskiverne i et ovnfast fad, og vend dem med kanel.
Bland smør, boghvedemel, boghvedeflager, kokossukker og vaniljepulver i en skål, til du får til en smuldret dej.
Fordel dejen ovenpå æblerne, sæt fadet i ovnen og bag tærten i 45 min.
Lad tærten køle lidt af, inden den serveres med creme fraiche eller vaniljeis.
Maria Engbjerg er bidragsyder på Costume Fit, og hun vil friste med lækre og inspirerende opskrifter her på siden. Til dagligt blogger Maria på Vanloseblues.dk, hvor hun deler sin passion for sund og velsmagende mad. Lær Maria bedre at kende her.
FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES NYHEDSBREV HER
