
Juice-eksperten: Denne sunde drik er perfekt til sommervarmen
Sommeren viser sig fra sin varmeste side i disse dage. Køl ned med denne forfriskende drik, der kan laves på få minutter.
AfEr du også tæt på at koge over i sommerheden? Vi har snakket med juiceekspert og CEO af Anna+Juicen, Anna Tea Thorndal Thomsen, som her deler sit bud på sommerens perfekte drik, der både smager lækkert, er nem at lave, og som også hjælper dig med ikke at dehydrere i varmen, efter byturen eller en workout.
"En kokosvand lemonade super forfriskende og sund i sommerheden, da kokosvand indeholder elektrolytter og mineraler. Og det er ofte netop det som kroppen sveder ud i varmen. Den er derfor super god til at genoprette din væskebalance på varme sommerdage, efter en træning eller bytur," siger Anna Tea Thorndal Thomsen.
Opskrift på kokos-lemonade
Ingredienser:
- Isterninger
- En halv citron
- Kokosvand (kan købes i de fleste supermarkeder)
- Mynte (eller du kan eksperimentere med andre lækre urter)
Sådan gør du:
- Kom en håndfuld isterninger i et stort glas, og tilsæt saften fra 1/2 citron
- Hak mynten, kom den i glasset og fyld det op med kokosvand