Lækker og nem rabarberkompot

Få tilfredsstillet den søde tand med denne enkle opskrift på rabarberkompot med hakkede mandler og fløde.

Lækker hjemmelavet rabarberkompot

billede11

Det er sæson for rabarber, der især smager fantastisk på lune sommerdage – blandt andet i form af rabarbarkompot.

Her får du opskriften på en kompot, der er nem at lave, og som blandt andet kan bruges som topping på morgenmad, på hjemmelavet brød eller som en klassisk sommerdessert med fløde og hakkede mandler.

Kun fantasien sætter grænser for brugen af den syrlige spise, der desuden er fyldt med fibre, antioxidanter og C-vitamin, der styrker immunforsvaret.

Ingredienser:

  • En god portion rabarber (ca. 200 g.)
  • 1/2 dl rørsukker (til en sukkerfri version kan honning eller sukrin bruges)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Eventuelt mandler, makroner og fløde

Sådan laver du rabarberkompotten:

  1. Skyl rabarberne, og skær dem i små stykker.
  2. Kom alle ingredienserne i en gryde, og rør det godt sammen.
  3. Varm op under omrøring.
  4. Kog i 5-10 minutter (jo grovere du ønsker din kompot, desto kortere kogetid).
  5. Pynt med hakkede mandler eller knuste makroner, eller servér kompotten med fløde, der komplementerer rabarberens naturlige syrlige smag.