Nemme chocolate chip cookies
Disse små chocoladecookies er lavet helt uden mel, smør og raffineret sukker – men smager mildest talt himmelsk
AfDisse lækre chocolate chip cookies er ernæringsforbedrede og lavet helt uden mel, smør og raffineret sukker, men de smager stadig fantastisk og tilfredsstiller effektivt dessert- og chokolade-cravings.
Selvom det er en sundere version af de klassiske cookies, så er det dog stadigvæk ikke nogle, som man bør spise hver dag (desværre!), da de stadig indeholder en del kalorier.

Ingredienser – 10 cookies
160 g havregryn
1 lille æg
4 spsk kokossukker
3-4 spsk akaciehonning
50 g mørk chokolade (gerne 70 % kakao eller højere)
2 spsk kokosolie
1 tsk vaniljepulver
1/2 tsk bagepulver
En knivspids fint havsalt

Fremgangsmåde
Start med at tænde ovnen på 180 grader. Blend derefter havregrynene til mel i en blender, foodprocessor eller minihakker. Bland alle de tørre ingredienser grundigt sammen, tilsæt herefter de våde ingredienser og rør det hele godt sammen.
Form 10 små kugler af dejen, sæt dem på en bageplade med bagepapir og giv dem et let tryk, så de flader en smule ud.
Bag dem i 7-10 minutter på 180 grader, indtil de er meget let gyldne. Pas på, de ikke får for meget.
Tag dem ud, og lad dem hvile på bagepladen i mindst 10 minutter, før du serverer dem. Opbevar dem i en lufttæt beholder.
Hver tirsdag vil du her på Costume Fit finde en ny, lækker og sund opskrift, leveret af Signe Moesby Leth, der blogger på Amillionmiless.com. Lær Signe bedre at kende her.
