
Rawbar med stor energifaktor – og kun 5 ingredienser
Bekæmp sukkertrangen, og stil den lille sult med en sund rawbar, der tilmed er let at lave
AfIngredienser til rawbar
Ca. 15-20 stk.
200 g dadler, uden sten
100 g tranebær, tørret
1/2 dl kokosolie
120 g havregryn
150 g mandler
TIP: Du kan også anvende glutenfri havregryn, hvis du vil have gøre baren 100 % glutenfri.
Sådan gør du
Hak mandlerne i hånden eller i en foodproscessor. Gem i en skål for sig.
Kør dadlerne i foodprocessor, til de er blevet til en sammenhængende klistret masse.
Tilsæt havregryn og kokosolie, og kør yderligere, ca. 30 sek.
Tilsæt til sidst de hakkede mandler og tørrede tranebær, kør i 15-20 sek.
Kom massen i en form, og pres massen rigtig godt samme med en ske eller lignende.
Sæt formen i fryseren, ½ time, så massen sætter sig.
Tag den stivnede masse ud af formen, og skær den i passende størrelser.
Opbevar dine rawbar på køl.