Sådan sylter du selv
Scor billige points til grillfesten med hjemmelavet hotdog-topping, der smager skønt, ser flot ud og er supernemt at lave
AfAnne Merete Thorstensen
1/3
Det er sæson for havefester med friske sommercocktails og lækker grillmad. Ingen grill uden hotdogs, og den klassiske, danske spise smager bedst, når den toppes med hjemmelavede syltede rødløg og agurker.
Hjemmesyltning virker meget overskudsagtigt, men det er utrolig nemt at gå til – faktisk tager det kun fem minutter.
Vi anbefaler at lave syltede agurker og rødløg, der bevarer deres flotte farve og sprødhed, og smagen er perfekt afbalanceret af sur og sød.
Bliv guidet trin for trin til hjemmesyltning herunder.

2/3
Det skal du bruge
For at sylte de bedste rødløg og agurker skal du bruge:
- Sylteglas
- Agurker
- Rødløg
- Eddike
- Sukker
- Peberkorn
- Salt
- Vand
- Evt. friske krydderurter

3/3
Sådan sylter du
Agurker:
- Skyld agurken, skær den i tynde skiver, og kom skiverne i et rengjort sylteglas.
- Kog 1 dl vand, 2 dl eddike, 4 spsk sukker, cirka 20 hele peberkorn og 1 tsk salt op i en gryde.
- Hæld eddikeblandingen over agurkeskiverne.
- Tilføj eventuelt friske krydderurter, såsom dild.
- Luk glasset, lad de syltede agurker køle af ved stuetemperatur, og sæt dernæst på køl.
Rødløg:
- Skær 2-3 rødløg i tynde skiver, og kom dem i et rengjort sylteglas.
- Kog 1 dl vand, 2 dl eddike, 4 spsk sukker, cirka 20 hele peberkorn og 1 tsk salt op i en gryde.
- Hæld eddikeblandingen over løgene.
- Tilføj eventuelt friske krydderurter.
- Luk glasset, lad de syltede rødløg køle af ved stuetemperatur, og sæt dernæst på køl.
