Spinatvafler med tun, avocado og kidneybønner
Vafler behøver ikke kun være søde! Få opskriften på disse lækre og grønne vafler med tun og bønner, der er den perfekte sunde frokost til to
AfVafler hitter som aldrig før, men vafler behøver ikke kun at være af den søde slags med syltetøj til.
De kan laves på mange sunde måder og kan spises både til frokost og aftensmad.
Jeg har et fantastisk godt vaffeljern fra Tefal, hvor planterne kan udskiftes. Du kan dog bruge et hvilket som helst vaffeljern, og skulle du ikke have et, så kan du bare lave små pandekager af opskriften istedet for.

Ingredienser - 2 personer
-
VAFFEL
1 håndfuld spinat
2 æg
½ tsk salt
1 spsk loppefrøskaller
FYLD
1 avocado
1 dåse tun
1 dåse kidneybønner
1 lille rødløg
Salt og peber

Fremgangsmåde
Blend spinat sammen med æg og salt i en minihakker. Tilsæt loppefrøskaller og blend igen.
Varm vaffeljernet op, og fordel halvdel af dejen i vaffeljernet. Steg vaflen til lampen lyser grøn, og gentag med den anden halvdel af dejen.
Nu skal fyldet laves: Hæld først vandet fra tun og kidneybønner.
Del avocadoen på midten og fjern stenen. Mos den ene halvdel, og bland det sammen med tun og kidneybønner. Skær den anden halvdel i tern og vend det i tun/bønne-blandingen.
Anret de to vafler på to tallerkener, fordel lidt frisk spinat og tun/bønne-blandingen ovenpå.
Server vaflerne til frokost eller aftensmad. Og er du modig, så er de også helt fantasiske til morgenmad, og så mætter de meget bedre end de klassiske havregryn!
Maria Engbjerg er ny bidragsyder på Costume.dk, og hun vil friste med lækre og inspirerende opskrifter her på siden. Til dagligt blogger Maria på Vanloseblues.dk, hvor hun deler sin passion for sund og velsmagende mad. Lær Maria bedre at kende her.
