Sund og lækker jordbærmilkshake
Få opskriften på en milkshake, der smager syndigt sød, men er en del sundere end den traditionelle jordbærmilkshake
AfDenne lækre jordbærmilkshake er dejlig nem at lave, og er perfekt som en sund dessert eller mellemmåltid til dem med en sød tand.
Den smager lækkert og syndigt som en traditionel jordbærmilkshake – du sparer bare de ekstra kalorier og undgår usunde ingredienser.

Ingredienser – 2 glas
2 bananer, frosne (helst godt modne med brune prikker)
150 g frosne jordbær
1 tsk vaniljepulver
200 ml mælk – jeg brugte rismælk
Sødemiddel – jeg brugte en blanding af flydende stevia og akaciehonning*
*brug dit foretrukne sødemiddel og tilsæt gerne rundhåndet af det, da vi går efter den syndigt søde milkshake-smag, men dog stadig i en del sundere version.

Fremgangsmåde
Tilsæt helt enkelt alle ingredienserne i en blender og blend, indtil du har en lækker milkshake.
Smag den til, og tilsæt mere sødemiddel hvis nødvendigt.
Servér straks.
Hver tirsdag vil du her på Costume Fit finde en ny, lækker og sund opskrift, leveret af Signe Moesby Leth, der blogger på Amillionmiless.com. Lær Signe bedre at kende her.
