Emil Obel syrensaft
© Emil Obel

Syrensaft: Sådan laver du saft af syrener

Den lyselilla blomst dufter skønt, men smager faktisk endnu bedre. Vi guider til, hvordan du nemt laver den nye sommerklassiker: syrensaft.

Syrenerne blomstrer netop nu, og farver naturen lilla i mange nuancer. Men syrener kan mere end at pynte og dufte af sommer. Elsker du også smagen og hyggen ved hjemmelavet saft, så prøv at kaste dig over denne simple syrensaftopskrift, der er et knapt så sødt alternativ til den klassiske hyldeblomstdrik.

Vinderen af den store bagedyst 2018, Emil Obel, deler her sin personlige opskrift på den farverige syrensaft, der vil hjælpe dig med at køle af på varme sommerdage.
Følg syrensaftprocessen og find flere (sommer)lækkerier på Emils Instagram og hjemmeside.

Ingredienser:

  • Ca. 40 klaser syrener
  • 1 kg. sukker
  • 2 økologiske citroner
  • 30 g citronsyre
  • 2 tomme vaniljestænger
  • 2 liter vand

Sådan laver du syrensaft:

  • Bring vand, sukker, citroner, citronsyre og vanilje i kog
  • Tag gryden af varmen og kom blomsterne i væden
  • Lad gryden stå på køl i ca. tre dage
  • Sigt saften gennem et klæde og kom den på skoldede flasker (saften kan koges ind, så den bliver kraftigere i smagen)
  • Herefter har du 1,75-2 liter floral og bitter saft
  • Blandingsforhold: 1+3