10 skønne nyheder i maj
Der er forår i luften, så du kan roligt begynde at tænke på solcreme, farver på læberne og glød i kinderne
AfSkønhed
Alt får bare en helt anden glød, når solen titter frem, og derfor skal du selvfølgelig også opdateres på beautyfronten, så du kan stråle om kap med omgivelserne.
Costume har fundet de bedste skønhedsnyheder i maj måned, så klik dig igennem galleriet her, og se hvilke beautyprodukter, du bør se nærmere på lige nu.

Fugtkick
Rigelig fugt er alfa omega for en ungdommelig hud, og det får du med denne duo fra Hydra Life.
Hydra life creme sorbet, Dior 460 kr. // Hydra life serum sorbet, Dior 535 kr. (Forhandles hos Magasin).

Din forårsteint
Den nye blush fra Max Factor er intet mindre end fantastisk. Det er en bagt pudder, hvilket gør den nem at lægge, men huden får stadig et levende skær, som var det en creme blush.
Crème puff blush i alluring rose, lavish mauve og nude mauve, Max Factor 99 kr. (Forhandles hos Matas).

Superolien
En let olie, der nærer, fugter og blødgør huden, mens et højt indhold af A-vitamin sætter ind mod ældningstegn. Den virker desuden anti inflammatorisk takket være solsikke- og rapsolie. Altså en superolie til alle kvinder.
Super facial oil no. 7, Verso 1.295 kr. for fire ampuller. (Forhandles hos Magasin).

Ikon i nye klæder
Makeuplegenden, der kan udjævne og lysne alt fra mørke rande til fine linjer og trist hud, har fået nyt tøj på. Et sexet samlerobjekt, vi glæder os til at få fingrene i.
Touche éclat ’rock résille edition’, Ysl 290 kr. (Forhandles hos Magasin).

Smokissime
Aldrig har det været nemmere at lave smokey eyes end med den nye puddereyeliner fra L’Oréal Paris. En blanding af en kohl og en øjenskygge som med et strøg gør dine øjne klar til fest.

Don’t blame it on the sunshine
Endelig er Nuxe på banen med en sololie med endnu højere faktor end tidligere. Du kan derfor roligt glæde dig til solens lune stråler og smuk, fugtet hud. Duften minder dig om sommer og strand, og du bliver glad af bare at smøre den på.
Tanning oil face and body spf 30, Nuxe Sun 195 kr. (Forhandles hos Matas).

Friends forever
Mød Coco Chanels veninde, Misia. Misia var hende, der hjalp Chanel til at blive den nøglefigur, hun er i dag, og med at introducere dufte til modehuset. Hvis du elsker Chanel no. 5, vil du også elske Misia.
Misia eau de toilette, Les Exclusifs de Chanel 2.070 kr. for 200 ml. (Forhandles hos Magasin).

Længe ventet
Vi er flere, der har glædet os til at kunne byde Marc Jacobs Beauty velkommen til Danmark, og det kan vi nu.
Genius gel supercharged foundation, Marc Jacobs Beauty 360 kr. // Enarmored nail glaze i daisy, Marc Jacobs Beauty 170 kr. // Highliner gel crayon i jazzberry, Marc Jacobs Beauty 170 kr. // New nudes sheer lip gel i strange magic, Marc Jacobs Beauty 245 kr.
(Forhandles i Sephora i Illum & Field's).

Smooth operator
Kruset hår er mere tørt og har derfor brug for særlig pleje. Prøv Smooth-serien fra Moroccanoil, der ved hjælp af arganolie, argansmør og kokosolie tæmmer håret og gør det sundt og medgørligt.
Smoothing shampoo, Moroccanoil 179 kr. // Smoothing conditioner, Moroccanoil 189 kr. // Smoothing mask, Moroccanoil 249 kr. (Forhandles hos udvalgte frisører landet over).

Pop pop
Den perfekte accessory til din sommerkjole er Cliniques nye læbestift, der fås i et væld af stærke pink, røde og rosa nuancer. De er farvemættede, fugtende og indeholder primer, så farven holder sin ensartethed.
Lip pop lipstick primer + colour i cherry pop og wow pop, Clinique 190 kr. (Forhandles hos Sephora, Illum & Field's).
