3 trends, der skal forsvinde NU

Du har helt sikkert også været fascineret af disse trends, men måske er det på tide, at vi lægger dem på hylden igen?

3 skønhedstrendstrends, vi faktisk glæder os til forsvinder: Overdrevne bryn, vild contouring og nail art
© Wenn.com og Instagram / @kimkardashian

Lige så vild, som man kan blive med nye makeup- og skønhedstendenser, lige så træt kan man også blive af dem igen.

Og som generationerne før os, skal vi jo igennem nogle lidt fjollede tendenser, før vi kan værdsætte de pæne trends. Her tænker vi særligt på dem, der i 80'erne fik permanentkrøllet deres hår, eller dem, der overplukkede deres bryn i 90'erne.

Men inden vi får for travlt med at pege fingre af tidligere generationers skønhedstendenser, er det nok på tide, at vi tager et grundigt blik på dette årtis mest ekstreme skønhedstrends – og sige pænt farvel til dem.

1. Overdreven brug af contouring

For meget af det gode bliver ALT for meget, når det gælder contouring-trenden. Og når dronningen af contouring, Kim Kardashian, har proklameret, at hun er færdig med contouring, og istedet foretrækker strobing, tror vi, det er på tide at følge trop.

Selvom vi gerne vil sige farvel til den overdrevne contouring, er der stadig ikke noget i vejen for at lægge en diskret contouring, der får kindbenene til at vise sig fra deres gode (og ekstra markerede) side, er der vel?

2. De altoverskyggende bryn

Du havde nok allerede gættet, at dette punkt vil komme, da du så billedet af Cara Delevingne. Er der noget, der har domineret Instagram de sidste par år, er det helt klart de overdimensionerede bryn.

Verden over, har piger i håbet om at få de samme bryn som Cara Delevingne måske lige været ivrige nok med brynpennen, hvilket har resulteret i, at brynene begyndte at få deres eget liv.

Men inden brynene fuldstændigt overtager verdensherredømmet, er det nok på tide, at vi begynder at skrue lidt ned for denne trend. Forstå os ret, vi elsker stadig markerede bryn, men vi vil ikke længere forsøge at tegne brynene op som Caras. Istedet vil vi fokusere på at få det bedste ud af den form og (mangel) på volumen som vores bryn nu engang har.

Psst ... Så meget har brynmoden ændret sig gennem årene

3. Den vilde nail art

Selvom nail art af mange betegnes som værende en kunstform, gik trenden måske lidt for vidt, da folk eksempelvis begyndte at klistre pels på neglene? Måske er det på tide at erkende, at det ikke er alt, som behøver at ende på neglene.

Her tænker vi også på diverse plastikfigurer, perler og velourlignende overflader. Til gengæld vil vi aldrig sige nej tak til en pæn manicure, og gerne en modig en af slagsen, men den behøver altså ikke være tredimensionel.