
4 myter om solcreme, du troede var sande
Nogle sværger til solcreme og andre viger helst langt uden om. Hvad er sandheden om solbeskyttelse, og gør det mere skade end gavn?
Af — 10. juli 2017Takket være internettet findes der mange forskellige råd om solcreme, som nogle ligefrem fraråder.
Vi rydder op i myterne og afliver de fire mest gængse, du bestemt ikke skal tro på.
Myte 1: Solcreme er skadeligt
Denne myte er ikke opstået helt uden grund, fordi tilbage i 2011 viste en undersøgelse fra DTU, at flere solcremers UV-filtre var mere hormonforstyrende end først antaget. Studiet blev foretaget på rotter, hvor man så flere negative konsekvenser som følge af UV-filteret octyl methoxycinnamat.
Men undersøgelsen viste også, at der bestemt ikke er nogen grund til at lægge solcremen på hylden, fordi den mængde produkt, man kommer i kontakt ved brug af solcremer, ligger langt under den dosis, forsøgene blev udført med.
Vil du være på den sikre side, kan du overveje at bruge solcremer uden ovenfornævnte stof på ingredienslisten, samt vælge mineralske solcremer frem for kemiske.
Myte 3: Kosmetik med solfaktor er rigelig beskyttelse
Selvom din foundation, pudder eller BB cream indeholder solfaktor, er det ikke nok til at beskytte huden på en solrig dag. Det skyldes primært, at den mængde makeup, du lægger i ansigtet, ikke er nok til at give optimal beskyttelse. Der skal en portion på størrelse med en to-krone til at give den rette solbeskyttelse i ansigtet, hvilket er en del mere end de flestes daglige makeupdosis.
Ligeledes er andelen af faktor i et produkt, som også indeholder en masse andre ingredienser, mindre, og derfor skal der meget makeup til at give den rette beskyttelse. Makeup med solfaktor er derfor et fint supplement til din daglige solcreme, men produkterne er sjældent solbeskyttende nok i sig selv.