
7 simple bud på nail art, du let kan kopiere
Fra regnbuenegle til grafiske detaljer. Tag neglelak til et nyt niveau med disse fine bud på nail art, du kan lægge derhjemme
Af — 24. marts 2020Hjemme bedst. Den næste tid deler vi et dagligt tip, som bekæmper corona-kedsomheden og gør godt for krop, sjæl eller humør.
Du er nok stødt på billeder af negle lakeret i flotte mønstre, når du har scrollet igennem dit feed på Instagram. Nail art er vokset stødt i popularitet, og hvorfor ikke bruge tiden derhjemme på at tage lakering af dine negle til næste niveau?
Mens nogle former for nail art er meget avancerede, er andre mere enkle i udtrykket og lettere at gøre efter. Her har vi samlet en stribe bud på nail art-manicurer, som du nemt kan give dig i kast med selv.
Fransk manicure med et twist
Giv den klassiske franske manicure et nyt udtryk ved at male negletipperne sorte. Begynd med en klar eller let lyserød lak på hele neglen. Vent til lakken er helt tør, og mal derefter tipperne med en sort lak.
Har du svært ved at lakere i fri hånd, kan du eventuelt klippe ti stykker hjælpetape, som skal placeres omtrent en millimeter fra enden af din negl.