8 skønhedstips fra Miranda Kerr

Costume har mødt den smukke topmodel Miranda Kerr, og her får du hendes bedste tips til en velplejet og lækker krop

© Dennis Stenild

Hun er topmodel, Victoria's Secret-engel, ekskæreste til Orlando Bloom, supermor, forfatter, forretningskvinde og sundhedsfanatiker. Costume har mødt 31-årige Miranda Kerr til en snak om skønhedsrutiner og sunde vaner.

SKØNHEDSRUTINE? “Jeg tror på, at du skal købe en hudplejeserie i en god kvalitet. Jeg renser, toner og fugter min hud hver morgen og aften med mit eget tre-trins-program fra Kora, og jeg bruger min egen ansigtsolie om natten.”

KROPSPLEJE? “Det første, jeg gør om morgenen, er at bruge min tørbørste for at få blodcirkulationen i gang, fjerne døde hudceller og undgå appelsinhud.”

TRÆNING? “Jeg elsker at være aktiv og sørger for at få trænet hver dag - enten yoga, pilates, ballet, hiking eller gåture.”

YNDLINGSMAKEUPLOOK? “Jeg elsker et friskt og naturligt look med røde læber. Det er klassisk og tidløst.”

MIRAKELMAKEUP?Mineral concealer fra RMS er fantastisk og sætter sig ikke i kager som mange andre concealere.”

SØVN? “Otte timer er idéelt, men jeg får sjældent mere end seks eller syv timer.”

JOYFUL FRA ESCADA? “Er glæde på flaske. Jeg elsker Joyful, der favner både min stærke og feminine side.”

TREND? “For tiden elsker jeg infrarød sauna. Det er godt for huden. Og så en velbalanceret diæt med masser af vitaminer, meget vand, regelmæssig motion og nok søvn."

Få Miranda Kerrs personlige hilsen til dig her: