Aprils skønne nyheder
Forkæl hænderne, huden og håret med fugt og fylde denne måned, mens du afprøver en ny form for forårsrengøring
AfForår
Det er ikke kun dit hjem, der skal have en forårsrengøring – foråret er også en glimrende lejlighed til at få renset dig selv og ryddet ud i dine beautyprodukter, så nye kan komme til.
Klik dig gennem galleriet her, og se vores bud på april måneds største skønhedsmusthaves.

Boost dit hår
Densifique-serien fra Kérastase er målrettet hovedbunden, og giver dig flere hårstrå og mere fylde. Nu er der landet et nyt medlem – et serum, der sprayes ved hårrødderne, og som giver løft, glans og volumen.
Densifique sérum jeunesse, Kérastase 515 kr. (forhandles hos udvalgte frisører landet over).

Luksusduo
Rene hænder giver rent sind, så dine penge er godt givet ud for dette sæt bestående af en cremet håndsæbe og en blødgørende lotion, der ikke fedter. Sammen giver de den perfekte balance, og virker opkvikkende takket være lavendel, appelsinblomster og patchouli.

Kissable
Med en blanding af naturlige olier, mangosmør og jojobaekstrakt får du velplejede læber i transparente farver. Fås i seks forskellige nuancer med en diskret duft af vanilje og mynte.
Kisszing i peonies in a pod og pink charming, Origins hos Matas.dk 165 kr.

Love is in the hair
Kvinder har parfumeret deres hår, lige så længe som parfume har eksisteret, og det ritual skal vi i gang med igen. Dior lancerer nemlig en forførende, lille taskespray til dit hår, så du elegant og diskret kan efterlade duften af Miss Dior, hvor end du går.
Miss dior hair mist, Dior 335 kr. for 30 ml. (forhandles hos Magasin)

Din nye duft
Hugo introducerer dette forår en ny frugtagtig, blomstret duft med et drenget twist. Glæd dig til modne boysenbær, iris, sort indisk te og rav.
Hugo woman eau de parfum, Hugo hos Matas.dk 540 kr. for 50 ml.

Ingen hvide mærker
Det er slut med hvide mærker fra din deodorant på tøjet med Doves nye Invisible dry. Den er testet på 100 forskellige farver uden at smitte af. Og ja, så er det en anti-perspirant med mild duft og lotion i, som plejer dine armhuler.

Et glas vand til huden
Hvem kunne ikke tænke sig en fastere hud? Prøv det nye serum fra Ren, der opstrammer øjeblikkeligt, og giver huden et løft takket være hyaluronsyre. Virker både her og nu, men også på lang sigt.

Friske øjne
Mindsk mørke rande og træthedstegn med Ysl's nye øjencreme, der lysner og giver huden omkring øjnene fornyet glød.
Forever light creator eye fluid dark circle corrector, Ysl hos Magasin.dk 385 kr.

Ekstra drys, tak
Mac vil pynte dine negle med 16 nye glitterlakker i alle regnbuens farver. Brug dem alene eller som overlak.
Nail lacquer i spoonful of sugar, Mac 105 kr. (forhandles hos Mac).

Hovedrengøring
Det nye inden for rens er balms, der bliver til olie på huden, og Biotherm er selvfølgelig med på noderne. Denne fjerner snavs og vandfast makeup, og er velegnet til sarte øjne.
Biosource balm-to-oil, Biotherm hos Magasin.dk 158 kr. (før 225 kr.)

Solskinsklar
Rudolph Care udvider nu deres svanemærkede solcremer med en høj faktor til voksne og to nye produkter til børn. Begge er selvfølgelig vandfaste og uden parfume. De fedter ikke, beskytter mod UVA- og UVB-stråler, og så indeholder de lindrende kamille og fugtgivende agurkekstrakt.
