
Camille Berner: “Denne shampoo har givet mit fine, skandinaviske hår mere fylde”
Fra effektive detoxkure til cremernes svar på Scientology. 34-årige Camille Berner deler sine bedste beautytips
Af — 30. juli 201834-årige Camille Berner er Head of Creative hos Benjamin Creative og har med egne ord en forkærlighed for dyre skønhedsmærker. Vi har mødt hende i lejligheden i Indre by i København, hvor hun bor med datteren Karlie, til en snak om den perfekte læbefarve og effektive detoxkure.
Hvad er dine tanker om skønhed?
“Jeg synes, man skal gøre fuldstændigt, hvad man synes er fedt. Jeg elsker, når jeg ser kvinder, der sidder fast i 80’erne med blå eyeliner eller ældre damer med lilla hår. Diversitet er det bedste skønhedstip, man kan give – og følge.”
Hvilken makeup bruger du til hverdag?
“Foundation fra Charlotte Tilbury, vippebukker fra Shu Uemura og highlighter fra Perricone MD’s No makeup-linje, der giver et touch af makeup uden at se overmalet ud.”
Kan du anbefale en skønhedsbehandling?
“Hver tiende dag får jeg lavet Shellac af Julia hos Nailscph. Jeg har været kunde hos hende i seks år. Det er meget vigtigt for mig at have velplejede negle, da jeg som indehaver af et kommunikationsbureau giver hånd til mange.”
Hvem er dit skønhedsforbillede?
“Blogger og designer Alexandra Spencer. Hun er mit største girl crush, og da jeg læste, at hun brugte en eksfolierende muddermaske fra Ahava, købte jeg den også. Det var et godt tip, for den er virkelig god.”
Hvad har du altid med i tasken?
“En palet med cremefarver til ansigtet fra Revlon, som kan duppes på i farten, og som min veninde har købt til mig i New York.”