Cecilie Thorsmark: Den bedste beauty-anbefaling, jeg har fået
“Nu har jeg har givet tippet videre til mine veninder, som klager over pigmentforandringer eller rynker – dem virker den også på”
Af — 17. september 201835-årige Cecilie Thorsmark er nyudnævnt CEO for Copenhagen Fashion Week og bor med sin mand og to små piger på Frederiksberg.
Costumes skønhedsredaktør, Marie Alkestrup, har været på besøg hos Cecilie til en snak om favoritprodukter og den bedste skønhedsanbefaling hun nogensinde har fået.

HVILKE TRE PRODUKTER KAN DU IKKE UNDVÆRE?
“Min hud skriger på fugt, og jeg er dybt afhængig af olier til ansigtet. Jeg bruger Rose hips nourishing oil fra Mario Badescu om dagen, fordi den plejer uden at fedte, og om aftenen smører jeg ansigtet ind i Rudolph Cares açai-olie. Og så er jeg glad for at fugte indefra med et tilskud fiskeolie og vanvittigt meget vand. Jeg drikker minimum 2,5 liter, da jeg kan se, at jeg får flere tørhedslinjer og mindre glød, når jeg ikke får nok væske.”
HVORDAN SER DIN MAKEUP UD TIL HVERDAG?
“Jeg vil gerne se så frisk og sund ud som muligt, og jeg bruger den makeup, der nu skal til – for eksempel min concealerfra Rms Beauty. Selvom jeg elsker et naturligt look, er jeg ikke typen, der bare lægger lidt mascara og så ud ad døren. Jeg bruger makeup, men vælger diskrete farver og går efter cremeformler, som giver en levende og naturlig hud.”
… OG TIL FEST?
“Kommer der enten lidt rød læbestift på fra Mac i farven ruby woo eller en lille streg på øjnene.”
HVAD DUFTER DU AF?
“Loewes parfume 001 womanog Aesops Coriander seed body cleanser, som jeg bruger i badet. Jeg elsker duften af Aesops produkter.”
HVAD ER DEN BEDSTE ANBEFALING, DU HAR FÅET?
“Dermaroller. Efter at have født mit første barn fik jeg en del pigmentforandringer i ansigtet, og flere rådede mig til at prøve en dermaroller, og det virkede faktisk. Nu har jeg har givet tippet videre til mine veninder, som klager over pigmentforandringer eller rynker – dem virker den også på.”
HVORDAN PLEJER DU DIT HÅR?
“Mit hår er en historie for sig, da det er delvist krøllet, delvist kruset. Derfor tænker jeg mere i at tæmme end at pleje det. Jeg bruger shampoo og balsam mod kruset hår og Kevin.Murphys styling cream Smooth.again, som afhjælper krus. Men jeg venter stadig på mirakelproduktet, der gør, at jeg aldrig mere ska tænke over mit hår.”