De bedste masker til en fin og frisk sommerhud

Det er ikke kun køleskab og køkkenskuffer, der nyder godt af en grundig rengøring. En sommervarm hud har også brug for udrensende hjælp, og det får den fra affedtende og matterende masker med ler, kul eller bobler.

SS20-ModelMilan-4014

SS20-ModelMilan-4014

© Anna Stokland

Højere temperaturer betyder mindre overtøj, bedre humør – og i manges tilfælde en mere fedtet hud.

Varmen får os til at svede mere, og derfor udskilles der mere talg fra ansigtshudens porer. Talg, også kaldet sebum, dannes i talgkirtlerne og er en del af hudens vigtige selvsmørende funktion. Problemet opstår, når hudens talgkirtler begynder at overproducere sebum, fordi det medfører forstoppede porer, som i kontakt med bakterier, sved, makeup eller solcreme kan udvikle sig til synlige hudorme eller betændte urenheder.

Den glinsende hud kan symptombehandles med rigelige mængder pudder og olieabsorberende blottingpaper, men uanset hvor ivrigt du dupper, vil det ikke løse den egentlige årsag bag den glinsende hud.

Vil du løse problemet, skal der hentes hjælp fra dybderensende masker.
De renser porerne fri for skidt, fjerner døde hudceller og gør huden fri af overskydende sebum, så du igen får en friskere udseende hud med en mattere overflade.

Men inden du iler mod badeværelset, er det vigtigt at huske på, at der skal dybderenses med måde. Overgør du rengøringen, kan du risikere at irritere huden, skade hudbarrieren og dermed få en hud i ubalance. Hold dig til at lægge en udrensende maske en gang om ugen, og vælg produkter med en eller flere af følgende nænsomme, men effektive ingredienser.

Vi giver dig tre forskellige typer af masker, så din hud kan blive fin og sommersfrisk.

NewsGate_Images

En sheetmask er en nem og praktisk måde at rense og pleje huden på. Dr. Jart+ hos Sephora.dk Rubber mask 90 kr.

© Thomas Dahl

Ler

Et af de bedste midler mod fedtet hud kommer fra Moder Jord selv: ler.

Ler renser porerne og fjerner overskydende olie fra hudens overflade, og for de fleste lermasker gælder det, at den skal virke omtrent et kvarter på huden, mens den tørrer op.

Prøv for eksempel Beauté Pacifiques dybderensende Deep pore cleansing mask med tre forskellige lerarter eller Karmamejus lermaske Dream – modsat traditionelle lermasker tørrer sidstnævnte ikke op, men forbliver cremet. Begge slags giver en skånsom, men effektiv dybderens.

Er du ekstra flittig, kan du også bruge to masker på én gang ved hjælp af BareMinerals’ Double duty clay mask duo, der består af to masker: Start med Be pure, en selvvarmende lermaske, og følg derefter op med den fugtende Be dewy-maske.

Kul

Du kan også tackle rengøringen af din hud med en af skønheds- branchens genfundne affedtere: aktivt kul.

En gammel kending, som allerede i oldtiden var kendt for sine udrensende egenskaber – dengang blev det indtaget ved mistanke om forgiftning. Siden har man opdaget, at kul også renser, når det smøres på huden. Det sorte kul virker næsten som en magnet på fedt, skidt og misfarvninger og er ligesom ler hundrede procent naturligt.

Prøv det i en smørbar version med Origins Clear improvement active charcoal mask, der er helt sort takket være indhold af aktivt kul fra bambus.
Den skal virke i ti minutters tid, hvor den støvsuger dine porer for fedt og skidt.

Er du også på udkig efter pleje, kan du i stedet smøre med Le Labos Face mask, der efter ti minutter styrker huden med indhold af radise, imens dens indhold af kul frigør porerne for overskydende sebum og snavs.

Kan du ikke overskue tanken om en sort maske, der skal renses af henover den hvide porcelænsvask, så prøv en sheet-maske med kul i. Mizons Charcoal solution black mask skal ikke engang vaskes af, men blot virke på ansigtet i 15 minutter, hvorefter du kan massere overskydende produkt ind i huden og nyde følelsen af en mindre fedtet hud.

Bobler

Hylden med udrensende remedier byder også på et nyere og boblende bekendtskab: bubble masks, som fås som sheet-masker eller traditionelle smørbare masker.

Begge masker affedter og udrenser ved hjælp af aktive oxygen-bobler. I takt med at boblerne udvikler sig på huden, gør de den fri for skidt og overskydende olier.

Prøv for eksempel Sephoras The bubble mask, der blandt andet renser med spirulina.

Vil du hellere smøre, eller er tiden knap, bobler Cliniques Pep-start double bubble purifying mask op og renser huden på kun to minutter.

Har du god tid, kan du også rense i dybden med The ritual of holi bubble mask fra Rituals, der affedter via bobler, kaolinler og kulpulver, således at din hud får glæde af alle tre udrensende mirakelmagere. Lad masken virke i 15 minutter.