“Denne aftenrutine hjælper mig med at falde hurtigere i søvn”

Har du også svært ved at finde ro, når hovedet rammer puden? For skønhedsredaktør Marie Alkestrup har det været et problem i flere år. Derfor har ro og balance fået en helt særlig plads i hendes aftenrutine. Læs med, og få hendes tips til en god nats søvn.

Hvad betyder en god nats søvn for dig?
“Det betyder virkelig meget. Jeg synes, at jeg har meget mere mentalt overskud, hvis jeg har sovet godt. Omvendt kan jeg have svært ved at overskue sociale aftaler eller selv de mest simple opgaver på arbejdet, fordi det er svært at fokusere. Ligesom at jeg også tydeligt kan se på både mine øjne og mit ansigt, når natten har været urolig, da huden ikke har fået lov at rense ud om natten, som den gør når du sover."

Undersøgelser viser, at flere og flere har søvnproblemer. Kan du genkende det?
“Ja, desværre. Faktisk er det noget, som jeg virkelig har kæmpet med, fordi det går ud over min hverdag og lysten til at træne og lave aftaler. I de perioder hvor mine søvnproblemer var værst, havde jeg hverken overskud til at se veninder efter arbejde. Jeg aflyste også af frygt for ikke at kunne sove igen, hvis nu jeg kom for sent hjem, så kroppen og hovedet igen ikke fik tid nok til at falde til ro inden sengetid. Jeg har prøvet nærmest alt, men det bedste har klart været et forløb hos en søvncoach, som lærte mig nogle forskellige teknikker, jeg kan bruge. Det har ikke kureret mig, men det har bestemt gjort det bedre.”

Hvad kan føre til, at du sover dårligt?
"For mig er det primært tankemylder, som gør, at jeg ikke kan falde i søvn. Med tiden har jeg også fundet ud af, at jeg skal holde mig langt fra kaffe efter klokken 14.00, og at jeg helst ikke skal lave noget alt for vildt lige inden sengetid.”

© Thomas Dahl
"Jeg sover bedst, når jeg har haft tid til at finde ro i krop og sind." — Marie Alkestrup

Er det en generel ting, at du tænker indre pleje ind i din skønhedsrutine?
“Ja, for mig hænger indre velvære og skønhed meget sammen, fordi det tydeligt kan ses på huden, når man ikke har det godt. For mig viser det sig for eksempel i rødme, irritation og mørke rande, og nogle gange slår min hud også ud, når jeg er stresset. Derfor prøver jeg at huske at passe på mig selv – både i forhold til plejeprodukter, jeg bruger, men også ved at spise efter, hvad jeg ved, der er godt for min hud og min krop.

Et godt tip til indre velvære?
“Sæt grænser og prioriter tid til at pleje dig selv med hyggelige ritualer, hvor du udelukkende har dig selv i fokus. Det giver en dejlig pause og er noget, jeg selv virkelig nyder at dykke ned i – om det så bare er fem minutter i hverdagen eller flere timer på en søndag, er det en god måde at tanke op på og tjekke ind med dig selv.”

Plej dig selv med rolige ritualer

© The Body Shop

Ligesom Marie mener The Body Shop også, at en holistisk tilgang til skønhed gælder både pleje af det ydre og det indre. I dag, mere end nogensinde før, leder vi efter måder at klare livets udfordringer på og hjælp til at koble fra. Derfor har de udviklet serien ‘Wellness’ med lækre og afslappende produkter, der hjælper dig med at koble af og lade dine batterier op.

SLEEP
Den aromatiske Sleep-serie er beriget med lavendel og æteriske olier, som European Sleep Center har bevist har en positiv påvirkning på søvn. Produkterne har en lindrende og afslappende duft og kan bruges til at koble af inden sengetid. Eksempelvis indeholder serien en Calming Pillow Mist, du kan spraye på din hovedpude.

© The Body Shop

BOOST
Bliv klar til en ny dag med de opfriskende Boost-produkter. Serien, der blandt andet består af en håndcreme, en håndsæbe og en body scrub, er lavet med æteriske olier fra mandarin og bergamot og har en skøn duft af citrus. En rigtig energibombe!

© The Body Shop

BREATHE
Med sine aromatiske noter af eukalyptus og rosmarin er Breathe-serien det perfekte go to, når du skal ned i gear. Skrub bekymringerne væk med Breathe Whisked Body Polish eller tag en pause og en dyb vejrtrækning med Breathe Essential Oil Blend.

Få flere tips til en bedre nattesøvn her.