Denne mascara giver de længste vipper
Den perfekte blush, historisk duft fra Gucci og en ny mascara, der får dine vipper til at syne af meget mere. Vi guider til de bedste skønhedsnyheder
Af — 20. august 2019Der er som altid masser af nyheder på hylderne, og skønhedsredaktør Marie Alkestrup har haft travlt med at teste og finde frem til sine sommerfavoritter, der blandt andet tæller en innovativ Dior-mascara.

Life hacks …
… er små tips og genveje, som gør hverdagen lidt lettere eller i dette tilfælde neglene pænere – det er nemlig navnet på Nail.Incs nye kollektion af neglelakker. Min favorit er den gule Living your best life, hvilket jeg vil forsøge at gøre noget mere.
Neglelak i living your best life og the anti-decision maker, Nails.Inc pr. stk. 145 kr.

Fugtdråber
Hvis bare man selv kunne lave de skønhedsprodukter, man lige gik og manglede ... Det kan grundlæggeren af Raaw by Trice, Trice Angie Christiansen, og sådan blev Hyaluronic ocean serum til. Trice savnede et effektivt serum og har nu skabt en sand fugtbombe med ingredienser af hyaluronsyre og alger. Et par pump giver lækker glød og velfugtet fylde.

Månebarn
I mit køleskab er en hel hylde dedikeret til sheet masker og opfriskende øjenmasker. Her ligger de nye kølende eye patches fra Lavinde også klar, så jeg kan smække de gyldne halvmåner under øjnene på morgener, hvor sporene fra nattens manglende skønhedssøvn skal skjules. Efter 15 minutter er både hævelse og træthedslinjer pænt udglattet.

XL-vipper
Hvem elsker ikke en god mascara? For mig betyder det masser af volumen, og det gør det heldigvis også for Dior, som er tilbage med deres geniale mascara Pump ’n’ volume, hvor du trykker dig til mere produkt på mascarabørsten ved at klemme på midten af tuben. I den nye mascara har Dior tilsat plejende ingredienser og flere slags voks, hvilket betyder endnu vildere bambiøjne. Jeg lægger gerne tre lag, når vipperne skal stjæle opmærksomheden.
Diorshow pump ’n’ volume hd i 090 black, Dior hos Matas.dk 275 kr.

Hede kinder
Det hele startede med en blush, hvis navn og ferskenlyserøde farve fik alverdens kinder til at blusse, og 20 år efter er Orgasm fra Nars stadig en favorit. Det markerer mærket med en hel kollektion dedikeret til den pikante glødgiver, og kollektionens palet til kinder, kindben og øjne får nu mit makeup-hjerte til at banke en hel del hurtigere og mine kinder til at rødme i nuancer af frisk fersken og forførende pink.

Grøn som Gucci
Guccis ikoniske duft Flora Gardenia, hvis sekskantede flakon første gang blev skabt til Grace Kelly tilbage i 1966, er nu tilbage med ny duft og i en smuk grøn farve. Flora Emerald Gardenia er sammensat af sommernoter fra pærer, vandmeloner og hvide gardeniablomster, og den søde duft vil helt sikkert holde sommerhumøret højt – selv når ferien er slut.
Flora emerald gardenia limited edition, Gucci hos Matas.dk 640 kr.

Beach please
Vil du have inspiration til nye produkter og skønhedsmærker eller gøre det meget lettere for dig selv at pakke strandferiens skønhedssager, er Net-a-porter.coms nye skønhedskit svaret. Her får du en toilettaske fyldt med alt det ypperste inden for skønhedens verden, og jeg skal helt sikkert have min med på rejsen, så hud og hår kan blive forkælet med fugtende mist fra Révive og lækker hårolie fra Oribe.
Jet-a-porter beach escape beauty kit, Net-a-porter.com ca. 680 kr.
